Heimstaden ejer det meste af bebyggelsen i karréen mellem Karolinegade, Haderslevvej og Sydbanegade i Kolding, og det svenske ejendomsselskab har udarbejdet et projekt for omdannelse af området.
Det kræver dog en ny lokalplan, og den 18. juni var sagen derfor på dagsordenen i byrådet i Kolding Kommune. Her fik det skitserede projekt dog en del knubbede ord med på vejen.
Næstformand for Plan & Teknik, Gitte Grønbæk (K), var kritisk over for en plan om at bygge 20 nye boliger fordelt på to etager på en del af et eksisterende parkeringsdæk i karréens gårdrum.
– Har der været en arkitekt til stede? Det var simpelthen det første, der slog mig, da vi i Plan og Teknik første gang blev præsenteret for en boligblok i en nedslidt baggård på Sydbanegade, sagde hun på byrådsmødet med klar reference til en velkendt programserie på DR.
Erhverv skal omdannes til boliger
Fraregnet parkeringshus og kælder giver lokalplanen mulighed for en bebyggelse med et samlet etageareal på knap 13.000 kvadratmeter på den omtrent 10.000 kvadratmeter store grund.
Området består i dag i stueetagen primært af detailhandel, restaurant, fitnesscenter, tomme lejemål og beværtninger. Første og anden sal i hovedbygningen primært mod Sydbanegade anvendes til liberalt erhverv, foreninger og tomme lejemål. Tredje sal anvendes til boliger.
Den øvrige bebyggelse i området indeholder primært boliger fra første sal og op. Etageejendommene Haderslevvej 5, 7, 9 og byhusene Karolinegade 5 og 7 ændres der med lokalplanen ikke på.
Til gengæld skal erhvervslejemålene på første og anden sal i ejendommen Haderslevvej 1 samt i en ejendom ud mod Sydbanegade omdannes til boliger. Stueetagerne i de to ejendomme skal dog fortsat rumme erhvervslejemål.
– Det er en god idé. Og det vil give flere boliger i Kolding midtby, sagde Gitte Grønbæk på byrådsmødet og understregede, at det ligger helt i tråd med et politisk ønske om fortætning af bymidten.
– Men jeg har ikke helt forstået idéen i og kvaliteten af, at der skal laves en boligblok på en del af parkeringspladsen i en nedslidt baggård, sagde hun videre med henvisning til, at de kommende boliger vil få et parkeringshus i én etage som nærmeste nabo.
– Men jeg synes, at jeg hører lidt på min øresnegl, at der faktisk er generel enighed om, at der her i høringsfasen skal arbejdes på, at vi får et kvalitetsløft for den samlede omdannelse af gårdmiljøet i forbindelse med opførelsen af en boligblok i baggården, afslørede hun.
Hun fik opbakning fra Jørn Chemnitz (SF), der ligeledes er medlem af udvalget for Plan og Teknik.
– I forvejen er det en af de grimmeste pletter, vi har i Kolding. Det kan kun blive kønnere, men derfor synes jeg, at vi skal være ambitiøse og virkeligt lytte til, hvad der kommer ind i disse høringssvar, understregede Jørn Chemnitz på byrådsmødet.
– Og jeg kan også spørge mig selv: Er der en landskabsarkitekt til stede? Er der en begrønningsarkitekt til stede? Der er i hvert fald en af de ting jeg ønsker meget, sagde han videre.
Et enstemmigt byråd besluttede dog at sende lokalplanen i offentlig høring, og dermed er der trods alt taget endnu et skridt mod realiseringen af omdannelsesprojektet. Men om der bliver i præcis den udgave, som Heimstaden aktuelt har skitseret, er nok tvivlsomt.
Området byder på lidt af hvert
Området er en del af centerområde med en god blanding af detailhandel, erhverv og boliger.
Bebyggelsen er karakteriseret af karrébebyggelse langs Sydbanegade og Haderslevvej og af enkelte fritliggende mindre ejendomme langs Karolinegade. De eksisterende ejendomme er opført i forskellige perioder og har forskellige arkitektoniske udtryk, fremgår det af lokalplanforslaget.
Hovedbebyggelsen primært langs Sydbanegade og bebyggelsen på hjørnet af Haderslevvej og Karolinegade er opført i 1984.
Den eksisterende glasfoyer på hjørnet af Sydbanegade og Haderslevvej skal efter planen nedrives.
Haderslevvej 1 var oprindeligt Kolding Andelsmejeri og der var mejeriudsalg i forhuset, mens selve mejeriet og de øvrige produktionsbygninger lå længere tilbage på ejendommen.
Ifølge lokalplanforslaget repræsenterer forhuset “en væsentlig lokalhistorie og har klare arkitektoniske og bygningsmæssige kvaliteter og er bevaringsværdigt”. Det understreges, at forhusets “taktfaste afsluttede udtryk og røde teglstensarkitektur er væsentligt at bevare”.
