Slots- og Kulturstyrelsen freder SAS Royal Hotel samt den tilhørende airterminal efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn.
Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.
Der var Arne Jacobsen der satte stregerne til bygningskomplekset, der blev opført i årene fra 1956 til. Mens højhuset var, hotel var en del af lavhuset oprindeligt indrettet til airterminal, hvor de rejsende kunne begynde og afslutte deres rejse.
Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen udgør bygningskomplekset “ikonisk arkitektur på internationalt niveau, der samtidig fortæller flere vigtige historier om 1960’ernes Danmark”.
– Komplekset med både høj- og lavhus udgør et ikonisk mesterværk, særligt på grund af facadernes gennemtænkte udtryk med de spinkle aluminiumssprosser og den elegante proportionering af brystnings- og vinduesmodulerne. Herudover er bygningerne en levende repræsentation af den store samfundsmæssige udvikling, som Danmark gennemgik i årtierne efter 2. Verdenskrig, udtaler enhedschef i Center for Kulturarv Mette Carstad, Slots- og Kulturstyrelsen.
– Vi er som myndighed opmærksomme på, at huset skal fungere og følge med tiden, og det er – som ved andre fredninger – centralt, at fredningsværdier og den udvikling, der muliggør moderne hoteldrift med videre, går hånd i hånd.
Foreningen By & Land Danmark har indstillet både højhuset og den tilhørende airterminal til behandling i Det Særlige Bygningssyn, som indstiller fredninger til Slots- og Kulturstyrelsen.
Sagen har været i høring i tre måneder, hvorefter styrelsen nu har truffet afgørelsen om fredning.
Fakta
Ved åbningen i 1960 fremstod Royal Hotel og airterminalen som et totalværk, hvor alle dele fra bestik, tæpper, gardiner, møbler og lignende til det samlede bygningskompleks var tegnet af arkitekt Arne Jacobsen.
På opførelsestidspunktet var SAS Royal Hotel den højeste bygning i Danmark, og var det frem til opførelsen af Domus Vista i 1969.
SAS Royal Hotel og den tidligere airterminal er blandt andet inspireret af Lever House i New York – en kontorbygning på Park Avenue, tegnet af arkitekterne Natalie De Blois og Gordon Bunshafft fra Skidmore, Owens and Merril i 1950.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen.
