Trods regeringens hjælpepakker, er der stadig et stort behov for hjælp blandt mange mindre virksomheder, lyder det i en presssemeddelelse fra SMVdanmark, der er klar med 11 indsatsområder, hvor organisationen mener, at regeringen og politikerne på Chistiansborg kan gøre en forskel i det videre arbejde med at redde små og mellemstore virksomheder og deres mange arbejdspladser rundt omkring i landet.
– Vi påskønner det store arbejde regering og Folketinget har gjort for at sikre virksomhedernes overlevelse, men arbejdet er ikke slut endnu, udtaler vicedirektør i SMVdanmark, Jakob Brandt, i meddelelsen.
– Mange er reddet af hjælpepakkerne, men vi får stadig utroligt mange henvendelser via de sociale medier, mails og telefon, og det er virksomhedsejere, der er frustrerede over at falde udenfor hjælpepakkerne. På den baggrund har vi identificeret disse 11 indsatsområder, der tilsammen indeholder 15 forslag til, hvordan flere arbejdspladser og virksomheder kan reddes, siger han.
De 11 indsatsområder
- Loftet for kompensation til selvstændige skal løftes til 30.000 kroner
Selvstændige skal kunne modtage kompensation til dem selv i samme omfang som staten give tilskud til sikring af lønmodtagernes indkomst.
Case: Selvstændige har private udgifter til husleje, mad med videre, på samme niveau som lønmodtagere, derfor er der behov for at staten løfter grænsen for, hvor store en kompensation selvstændige selv kan få, så det sidestilles med lønkompensationsordningen – altså op til 30.000 kroner.
- Indfør bagatelgrænse så tvangslukkede virksomheder må have 10 procent af normal omsætning
Tvangslukkede virksomheder mister fuld kompensation for faste udgifter, for eksempel når de hjælper syge borgere.
Case: Tandlæger, kiropraktorer og andre sundhedspersoner skal fortsat udføre deres arbejde, når borgere har alvorlige sundhedsproblemer, der kræver behandling. Dermed får de omsætning og er ikke 100 procent lukket og ikke berettiget til fuld dækning af fasteomkostninger. SMVdanmark analyse viser, at omsætningen på disse ydelser udgør under 10 procent af normal omsætning. På samme måde kommer frisøren i klemme, når loyale kunder sender dem en kompensation eller køber et gavekort.
- Staten skal direkte overføre likviditet til SMV’er og selvstændige og opkræve nul procent i rente
Garantipakke til bankerne løser ikke likviditetsproblemet for mange SMV’er og selvstændige. Tilbageførsel af seneste moms- og skattebetaling kan være en model, alternativt en direkte overførsel, der forrentes med nul procent og afdrages over to år.
Case: 20 procent af SMV’erne, som har søgt om et lån i banken i 2019, har fået afslag. Denne gruppe vil bankerne næppe låne ud til, da det kun er virksomheder, som bankerne selv bestemmer er ”sunde”, der kan få lån. Derudover er det naivt at tro, at bankerne vil tage et udlån, som de vurderer, vil påføre dem et tab. De sidder jo stadig tilbage med 30 procent af tabet.
- Hæv fradrag i boligjobordningen til 100.000 kroner i 2020
Den grønne omstilling bremses unødigt af corona-krisen
Case: Et ekstraordinært højt fradrag i 2020 på boligjobordningen vil får privatpersoner til her og nu at få sat skub i energirenoveringen af deres boliger og dermed sikre jobs til mange håndværkere. 40 procent af den danske C02 udledning kommer fra privatboliger, hvor dette tiltag både ville kunne tilgodese klima- og beskæftigelse i en tid, hvor der er brug for fokus på begge.
- Iværksættere uden omsætning skal have dagpengesats uden at lukke virksomhed
Virksomheder med aktiviteter men ingen eller lille omsætning får ingen kompensation og ejer kan kun få dagpenge, hvis virksomheden lukkes.
Case: Iværksættere der har investeret i opbygning af deres virksomhed, har i de nuværende hjælpepakker ingen mulighed for kompensation på trods af, at de også bliver ramt negativt af et nedlukkes samfund og deres markedsgennembrud med salg udskydes på ubestemt tid. De skal sikres dagpengesatsen – også uden at være A-kassemedlem – og fortsat kunne holde virksomheden aktiv
- Grænsen for, hvor stor virksomheden må være for, at ejerlederen kan få personlig kompensation, skal løftes til at omfatte ejerledere med op til 50 ansatte
Ejerledere med mere end 10 ansatte skal også kunne få omsætningskompensation og sikres noget at leve af.
Case: Også virksomhedsejere med mere end 10 ansatte skal have noget at leve at privat. Analyse fra SMVdanmark viser, at konkursrisikoen for virksomheder med op til 20 ansatte er næsten lige så stor som for dem under 10 ansatte, hvis krisen varer op til to måneder.
- Eksportvirksomheder skal støttes for at kunne komme gennem krisen med fire tiltag
– Statslig genforsikring af kreditforsikringsselskaber som Atradius og TRYG Garanti, som skal gøre det muligt for danske SMV at yde deres eksportkunder også på nærmarkeder ekstra lang kredit, så længe krisen varer.
– Udvidelse af tilskud til kollektive eksportfremstød fra 30 til 90 millioner kroner årligt, så alle brancher får udnyttet deres eksportpotentiale fuldt ud.
– Genindførelse af eksportmomsen, så eksportører får moms tilbage straks og styrket likviditeten.
– Trade Councils tilsagn om støtte skal stå ved magt også ved aflysninger, som skyldes Corona epidemien.
Case: Som lille åben økonomi er Danmark afhængig af, at krisen ikke medfører et langvarigt fald i eksporten, selvom mange større lande formentlig vil tænke mere nationalt på egen genopretning med øget national produktion. SMV skal derfor sikres for at sikre eksporten, samtidig med at de bliver mere konkurrencedygtige og vokser hurtigere med eksport. Halvdelen af Danmarks BNP kommer fra eksporten, som sikrer mange nye arbejdspladser, højere lønninger og øget velfærd. Investeringer i styrket eksport er den billigste vej til vækst.
- Hjælpepakkerne skal tidsmæssigt udvides, så virksomheder med sæsonomsætning eller ordreproducerende med forsinkede tab kompenseres for tab ud over de tre måneder, som pakkerne dækker nu
Case: SMV’er, hvor årets indtjening hentes i en begrænset periode, for eksempel arrangører af turistaktiviteter i danske byer eller underleverandører til festivaler, der har sæson i sommermånederne, risikerer at miste hele deres årsomsætning. Også selvom krisen ebber ud i løbet af april/maj, da deres kunder ikke kan nå at vende tilbage før næste sommer.
Case: Virksomheder, der har en ordreproduktion med flere måneders leveringstid, for eksempel producenter af byggemateriale, køkkener, med videre, vil have næsten uændret omsætning de næste par måneder, da de nu producerer ordrer, der er indkommet i januar og februar. Men ordreindgangen er faldet betydeligt nu, hvilket betyder, at deres tab i omsætning først viser sig i juni-august/september.
- Det skal være muligt at anvende overenskomsternes regler om hjemsendelse uden løn sammen med hjemsendelse af medarbejdere med fuld løn på kompensation
Det er ikke muligt at kombinere overenskomsternes regler om hjemsendelse uden løn med hjemsendelse af medarbejdere med fuld løn og kompensation.
Case: At kunne hjemsende uden løn ved ordremangel er en helt almindelig, anerkendt praksis i mange overenskomster udenfor krisetider og virksomhederne har svært ved at forstå, hvorfor de skal afskæres fra denne mulighed i en krisetid og med en stor økonomisk omkostning til følge, bare fordi de også skal hjemsende andre medarbejdere med løntilskud.
- Lønkompensation skal kunne anvendes fra dag ét, hvis virksomheden forventer en omsætningsnedgang på mere end 30 procent i løbet af de kommende tre måneder
Virksomhederne kan ikke lave løbende tilpasning og sende folk hjem i takt med, at omsætningen falder.
Case: Håndværksmestrene mærker en gradvis tilbagegang i aktiviteten og omsætningen, da de ikke får nye ordrer ind, men der er stadig aktivitet på eksisterende opgaver. Mester med 40 mand vil hellere sende folk hjem gradvist i stedet for at sende 14 hjem her og nu, som det kræves for at kunne opnå lønkompensation.
- De indefrosne feriepenge skal frigives – virksomhederne skal beslutte, om de ønsker at anvende muligheden (skal kombineres med, at SKAT sender likviditet retur)
Den nye ferielov betyder, at medarbejdere pt. har opsparet tre ugers ekstra indefrosset ferie.
Case: Pengene er hensat i regnskaberne eller indsat på feriekonto. Når disse penge udbetales, så er det populært sagt medarbejdernes penge, man udbetaler. Så holder medarbejderne de tre ugers opsparet ferie, så skal virksomheden stadig betale medarbejderne løn under ferien. Men det betyder, at de får afbetalt deres ”gæld” til medarbejderne. Derfor påvirker det ikke virksomhedens regnskab, men det er selvfølgelig afgørende, at virksomheden har adgang til likviditet.
Kilde: SMVdanmark.
