
Onsdag den 7. maj blev byggeriet af Generationernes Karré i udviklingsområdet Stigsborg i Nørresundby sat i gang.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra udviklingsselskabet Stigsborg P/S, der ejes af Aalborg Kommune, PFA Pension og A. Enggaard.
Nørresundby Boligselskab står i samarbejde med Aalborg Kommune og Kuben Management bag Generationernes Karré, som samlet løber op i knap og nap 270 millioner kroner.
– Stigsborgs udvikling tager virkelig fart i disse år, og selvom der fortsat er meget spændende udvikling at se frem til, nærmer vi os nu med hastige skridt et stadie, hvor vi kan tale om en etableret bydel, der er et attraktivt sted at bo for folk i alle aldre, udtaler borgmester i Aalborg Kommune Lasse Frimand (S).

Arkitekter.
Projektet omfatter et nyt plejehjem med 75 boliger samt 56 almene boliger i forskellige størrelser.
– Vores erfaringer med de første 69 familieboliger på Stigsborg viser, at efterspørgslen på de kommende 56 familieboliger sigter mod både seniorer og børnefamilier. Det er præcis dén diversitet i beboersammensætningen som bliver en styrke og grundsten i Generationernes Karré, udtaler direktør i Nørresundby Boligselskab Lars Emborg.
Karrébebyggelsen får fællesfaciliteter og grønne gårdrum, der skal styrke fællesskabet og understøtte visionen om et mangfoldigt naboskab. Byggeriet ventes færdigt ved udgangen af 2026, og beboerne kan flytte ind i både familieboligerne og på plejehjemmet første halvår af 2027.

Arkitekter.
Arne Andersen Vrå står for totalentreprisen, mens P+P Arkitekter og Ingeniørfirmaet Viggo Madsen er rådgivere på projektet.
De kommende plejeboliger bliver hver især 75 kvadratmeter store, og de får en månedlig husleje på 7.740 kroner eksklusive forbrug.
Familieboliger får to-tre værelser og bliver mellem 71 og 113 kvadratmeter store. De får en månedlige husleje for familieboligerne kommer til at ligge på mellem 6.600 og 9.730 kroner.