Stark lancerer nyt indhold i sit klimaunivers på stark.dk, der guider håndværkere og entreprenører i at bygge mere klimavenligt gennem genanvendelse og “take back”-løsninger.
Det oplyser forhandleren af byggematerialer i en pressemeddelelse.
Det sker som svar på skærpede klimakrav i bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. juli. Med de nye krav kræves dokumentation af CO2-udledning fra byggeprocessen.
– Det gør det endnu vigtigere at tænke cirkulært – både i valg af materialer og i håndteringen af affald og transport. Her spiller genanvendelse og take back-løsninger en central rolle, udtaler Kristian Fribo, bæredygtighedschef i Stark.
“Take back”-løsninger, hvor materialer returneres til genanvendelse, spiller en central rolle i at reducere affald og holde ressourcer i kredsløb.
Starks klimaunivers tilbyder nu information om genbrugssten, gentræ og genanvendelse af arbejdstøj, som støtter en cirkulær byggeproces og certificeringsordninger.
– Genanvendelse og “take back”-ordninger er ikke kun godt for klimaet, men også en måde at dokumentere ansvarlighed og opnå point i certificerede byggerier som DGNB og Svanemærket,, udtaler Kristian Fribo.
Initiativet er en del af Starks strategi for at imødekomme en stigende efterspørgsel efter bæredygtige løsninger i branchen.
Stark er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland.























