Størrelser på knap 300 lejligheder midt i Silkeborg afsløres

Boligprojektet skal tiltrække både unge, familier og seniorer med lejligheder fra 62 til 204 kvadratmeter og en penthouse-lejlighed på op til 480 kvadratmeter.

Fredensgård med 292 lejligheder og et højhus midt i Silkeborg udvikles af A. Enggaard og PKA. Illustration: Sweco Architects.
Fredensgård med 292 lejligheder og et højhus midt i Silkeborg udvikles af A. Enggaard og PKA. Illustration: Sweco Architects.

Det store boligprojekt Fredensgård i Silkeborg er rykket et vigtigt skridt videre, oplyser A. Enggaard i en pressemeddelelse.

Torsdag markerede udvikleren byggeriet med en grundstensnedlæggelse på byggepladsen midt i byen, hvor der opføres både boliger, erhvervslokaler, fællesfaciliteter, parkeringskælder og grønne opholdsarealer.

Samtidig løfter selskabet nu sløret for størrelsen og fordelingen af de 292 lejligheder, der skal opføres i højhuset Fredens Tårn og den tilhørende boligkarré.

Der etableres 104 lejligheder på 62-86 kvadratmeter med to værelser, 181 lejligheder på 77-174 kvadratmeter med tre værelser og syv lejligheder på 161-204 kvadratmeter med fire værelser. På toppen af højhuset planlægges en penthouselejlighed på op til 480 kvadratmeter.

Fredensgård med 292 lejligheder og et højhus midt i Silkeborg udvikles af A. Enggaard og PKA. Illustration: Sweco Architects.
Fredensgård med 292 lejligheder og et højhus midt i Silkeborg udvikles af A. Enggaard og PKA. Illustration: Sweco Architects.

– Med Fredensgård ønsker vi at opføre attraktive lejligheder, der er relevante for unge, familier, voksne og seniorer, der ønsker at bo centralt i Silkeborg tæt på butikker, kulturtilbud, dagligvareforretninger og byens øvrige tilbud, udtaler projektudviklingschef Lars Thesmer Sørensen fra A. Enggaard.

– En vigtig målgruppe bliver seniorer, så vi etablerer for eksempel seniorboliger ud mod Fredensgade.

Fredensgård udvikles i samarbejde med pensionskassen PKA, som også ser store perspektiver i projektet.

– Med sin centrale placering i Silkeborg har vi og A. Enggaard haft fokus på, at projektet ikke kun skal være tidssvarende, det skal også være et byggeri af høj kvalitet, så det komplementerer byen og kan være til glæde for silkeborgenserne i mange år, udtaler ejendomsdirektør Nikolaj Stampe fra PKA.

Projektet er tegnet af Sweco Architects. Fredens Tårn bliver med sine 19 etager og en højde på 70 meter et nyt vartegn i Silkeborg. De fleste lejligheder i højhuset får udsigt over byen, mens stueetagen indrettes med erhvervslokaler. Langs Fredensgade bliver der desuden plads til butikker, café, frisørsalon og andre erhverv.

Fredensgård med 292 lejligheder og et højhus midt i Silkeborg udvikles af A. Enggaard og PKA. Illustration: Sweco Architects.
Fredensgård med 292 lejligheder og et højhus midt i Silkeborg udvikles af A. Enggaard og PKA. Illustration: Sweco Architects.

I boligkarréen bliver bygningerne mellem fire og seks etager høje, og på toppen mod Torvet er der planer om en restaurant på op til 500 kvadratmeter. A. Enggaard oplyser, at selskabet allerede er i dialog med flere restauratører.

Mellem bygningerne etableres et grønt gårdrum, som både beboere og besøgende kan benytte, mens en stor parkeringskælder under området skal give plads til biler og forbindes med den eksisterende parkeringskælder under Torvet.

Fredens Tårn forventes færdigt i 2028, mens boligkarréerne står klar i 2029. Udlejningen af boligerne begynder seks til otte måneder før indflytning.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev