Rammeaftalen mellem Boligselskabet FSB og partnerskabet fsbHJEM er udløbet. Foto: NCC.
Rammeaftalen mellem Boligselskabet FSB og partnerskabet fsbHJEM er udløbet. Foto: NCC.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

NCC’s rammeaftale med Cowi, Nordic Office of Architecture og boligselskabet FSB har efter fire+to år nået sin aftalte ende.

Alle projekter, der er sat i gang i rammeaftalens levetid, vil dog blive gennemført som aftalt, skriver NCC i en pressemeddelelse.

– Det har været spændende at arbejde fast med de samme parter for den samme bygherre gennem så lang tid, siger Bob Borella, afdelingschef i NCC’s renoveringsenhed i Øst under NCC Building Nordics og partnerskabs- og porteføljeansvarlig i partnerskabet “fsbHJEM”.

Der er i rammeaftalens levetid gennemført 14 projekter, og to projekter er stadig under udførelse. Endnu et projekt, en helhedsplan, er under forberedelse.

Det var i foråret 2019, at parterne underskrev rammeaftalen om strategisk samarbejde. Siden har 19 almene boligafdelinger været i hænderne på projektteamet.

En række mindre og mellemstore projekter er afsluttet, mens de helt store projekter er i udførelsesfase og planlægningsfase. De sidste opgaver inden for rammeaftalen sættes i gang i år.

Omstændelige processer i den almene sektor

Ifølge NCC er processerne omkring udvikling, planlægning og igangsættelse af renoveringsprojekter i det almene omstændelige. Der er ofte lang vej fra ønske eller behov, til at arbejdet kan gå i gang i en given afdeling.

– Vi har gennemført tværgående efteruddannelse for medarbejderne i partnervirksomhederne, og det har givet os endnu større forståelse for processerne i den almene sektor, siger Henning Jørgensen, senior projektchef i NCC’s renoveringsenhed under NCC Building Nordics.

– De små projekter i partnerskabet er mindre, end vores sædvanlige renoveringsprojekter i NCC, og det har vi kunne bruge som en del af uddannelsen af vores yngre projektledere.

fsbHJEM partnerskabets portefølje af renoveringsprojekter har gået fra de små over de mellemstore til de helt store helhedsplaner, og i rammeaftalens første år var det især de mindre projekter, der kunne gennemføres, mens nogle af de store projekter først blev klar igangsætning sent i partnerskabets levetid.

Arbejdet med gennemførelsen af helhedsplanen for Ågården på Nørrebro og Dommerparken i København NV er i fuld gang, mens planerne for Voldparken forberedes. De tre afdelinger rummer til sammen knap 1.000 boliger.

Samarbejdet omkring igangsatte projekter føres til ende, så partnerskabet kan nå helt op på otte-ti års samarbejde fra underskrivningen af aftalen i 2019, til sidste hånd er lagt på partnerskabets opgaver.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling