Ejendomsbranchen står over for en række vanskelige dilemmaer, når EU’s bygningsdirektiv snart skal indarbejdes i dansk lovgivning.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra EjendomDanmark.
En ny kortlægning fra Kraka Economics, udarbejdet for EjendomDanmark, viser, at balancen mellem klimaambitioner og økonomisk realisme bliver afgørende.
Bygninger står i dag for omkring 40 procent af Danmarks samlede CO2-udledning, og branchen spiller derfor en nøglerolle i den grønne omstilling.
Men ifølge analysen kan flere af de klassiske energirenoveringer vise sig at være både dyre og have begrænset klimaeffekt, især i takt med at el- og varmesystemet i Danmark nærmer sig klimaneutralitet i 2030.
En anden udfordring er manglen på viden om de faktiske omkostninger og effekten af at leve op til nye energikrav i den eksisterende bygningsmasse. Det gør det vanskeligt at træffe beslutninger, der både gavner klimaet og økonomien.
– Vi skal ikke kun skal se på klimagevinsterne ved at lave skrappere regulering. Vi er også nødt til at se på omkostningerne. Sat på spidsen skal man undgå at tvinge tiltag igennem, som er meget dyre, og hvor der samtidig er meget lille klimaeffekt, siger Mikael Bjørk Andersen, cheføkonom hos Kraka Economics.
EjendomDanmarks administrerende direktør, Peter Stenholm, understreger, at omkostningerne i sidste ende rammer både ejere, lejere og samfundet.
– Det er afgørende, at vi træffer velovervejede beslutninger, når EU’s bygningsdirektiv skal implementeres herhjemme. Sund fornuft bør være nøgleordet, udtaler Peter Stenholm.
Målet fra EU er, at den samlede europæiske bygningsmasse skal være uden CO2-udledning senest i 2050.
Dilemmaer i den grønne omstilling
Kraka Economics peger blandt andet på tre udfordringer, ejendomsbranchen skal navigere i:
1. Store investeringer med lille klimaeffekt: Energirenoveringer kan på kort sigt føre til en stigning i CO2-udledningen, og i nogle tilfælde overstiger de økonomiske omkostninger de klimamæssige gevinster. Det betyder, at det er svært at forsvare investeringerne – både i et økonomisk og miljømæssigt perspektiv.
2. Grøn strøm ændrer regnestykket: Jo grønnere vores energiforsyning bliver, jo mindre bliver klimaeffekten af klassiske tiltag som nye vinduer eller isolering. Især i Danmark, hvor el- og varmesystemet forventes at være klimaneutralt allerede i 2030.
3. For lidt viden om omkostninger og effekt: Især når det gælder den eksisterende bygningsmasse, mangler der viden om, hvad det reelt koster at leve op til nye energikrav – og hvor stor klimaeffekten bliver. Det gør det svært at træffe de rigtige beslutninger.
Kilde: EjendomDanmark.
