Subway åbner 50 nye restauranter i Danmark

Fastfoodkæden Subway vil åbne 50 nye restauranter i Danmark. De første åbner inden længe, og en lang række restauranter åbner i 2026.

Sandwichkæden Subway planlægger at åbne 50 nye restauranter i Danmark.

Af dem åbner 16 allerede inden udgangen af 2026, og to nye restauranter på Sjælland slår dørene op meget snart.

Det skriver SN.dk.

Kæden åbnede den 10. oktober i City 2, den 31. oktober i Lyngby Storcenter, og den 21. november åbner en ny restaurant i Fields.

Tidligere havde Subway flere restauranter i Danmark, men alle på nær den i Kolding er lukket. Den sidste på Sjælland i Greve lukkede i 2014.

I starten af 2026 åbner Subway to nye restauranter i Glostrup og Slagelse. Når kæden vender tilbage, vil restauranterne have en ny type selvbetjeningskiosker, hvor gæsterne kan bestille deres sandwich selv.

– Det bliver den oplevelse, man kender fra Subways i udlandet, siger Subways danske landechef, Dorte Gleie, til SN.dk.

For nylig genåbnede Subway på Østerågade i Aalborg, og den 24. november åbner en Subway i Aalborg Storcenter.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling