
Arkitekterna Krook & Tjäder åbner i marts 2026 et kontor i Indre By i København på Store Kongensgade 68.
Det oplyser det svenske arkitektfirma i en pressemeddelelse.
Med etableringen styrker tegnestuen sin langsigtede tilstedeværelse på det danske marked efter mere end ti års arbejde i Danmark.
Virksomheden har i forvejen været involveret i en række markante projekter i landet. Det gælder blandt andet transformationen af det tidligere centralpostkontor til hotellet Villa Copenhagen, projektet Ørkenfortet, hotelprojektet Grand Joanne samt det aktuelle byudviklingsprojekt Laksegadekvarteret i det centrale København.
– Med et kontor i København kan vi arbejde endnu tættere sammen med bygherrer, samarbejdspartnere og myndigheder og være mere til stede i projekternes daglige udvikling, udtaler arkitekt og administrerende direktør Tobias Magnesjö fra Krook & Tjäder.
Et fast kontor i København skal gøre det lettere at samarbejde tættere med bygherrer, rådgivere og myndigheder og samtidig være mere til stede i projekternes daglige udvikling.
Krook & Tjäder arbejder især med projekter i eksisterende byområder, hvor nye funktioner skal indpasses i historiske og bymæssige sammenhænge. Her er fokus blandt andet på, hvordan byer kan fortættes med respekt for stedets identitet og kulturhistoriske værdier.
Laksegadekvarteret i det centrale København er et eksempel på den type opgaver, tegnestuen arbejder med i Danmark. Projektet udvikles af Thylander i samarbejde med tyske KanAM Grund Group.
– Det er et projekt med stor bymæssig og kulturhistorisk kompleksitet, hvor transformationen skal skabe nye muligheder uden at udviske stedets karakter. Den tilgang er central for vores arbejde, udtaler arkitekt Lars Gunnarsson fra Krook & Tjäder.
Kontoret i København bliver en del af tegnestuens nordiske organisation og skal fungere som base for både eksisterende og kommende projekter i Danmark. Samtidig skal tilstedeværelsen styrke samarbejdet på tværs af Øresundsregionen mellem svenske og danske bygherrer og investorer.
Krook Krook & Tjäder Tjäder er et af Nordens største arkitektfirmaer med omkring 300 medarbejdere og kontorer i Sverige, Danmark og Norge.






















