En helhedsplan i milliardklassen skal transformere boligområdet Taastrupgaard i Tåstrup til mindre bykvarterer.
Frem mod 2030 omdanner KAB boligområdet Taastrupgaard fra storskala boligblokke til tre mindre bykvarterer med hver sin identitet.
De oprindelige 917 almene familieboliger i Taastrupgaard reduceres til 574 boliger, mens nybyggeri vil tilføre området over 500 nye private boliger.
NCC er for 260 millioner kroner totalentreprenør på de 184 boliger i første etape og har valgt Taasinge Elementer som leverandør af over 10.000 kvadratmeter præfabrikerede facadeelementer i træ.
Der er dermed tale om Taasinge Elementers største renoveringsordre til dato, lyder det i en pressemeddelelse fra producenten af facadeelementerne.
En vigtig del af helhedsplanen er en gennemgribende energirenovering af otte boligblokke med almene familieboliger, som løftes fra energiklasse D til energiklasse A+ (BK 2010) ved at udskifte de gamle betonfacader med præfabrikerede facadeløsninger i træ.
– Boligblokkene i Taastrupgaard er stort set identiske og derfor et projekt med ret få variationer i facadeelementerne. Det sikrer et godt flow i vores produktion og gør arbejdet nemmere på byggepladsen, udtaler projektleder Niclas Vemmelund fra Taasinge Elementer.
– Vi leverer elementerne opgang for opgang og har sammen med NCC lavet en montageplan, som vi pakker efter. Når elementerne er pakket i den rækkefølge, de skal bruges, sikrer vi, at folkene på pladsen altid har det rigtige element ved hånden.
Kuldebroer er en velkendt udfordring i bygningsmassen fra 1960’erne og 70’erne, og i Taastrupgaard havde man forud for renoveringen registreret et meget højt varmeforbrug i boligerne.
En del af forklaringen er, at boligerne er konstrueret på en måde, hvor en ren betonplade uden isolering er ført direkte fra altanen og ind under stuegulvet – med et stort varmetab til følge. Løsningen blev at fjerne de gamle facader og hægte nye træbaserede elementer uden på de eksisterende betonsøjler og -dæk.
– Det har drejet sig om at finde en byggemetode, som både er økonomisk rationel og tilpas fleksibel til at optage de tolerancer, der er et vilkår i et gammelt betonbyggeri. Ved at give bygningen en ny “overfrakke” kan vi varme hele bygningskernen op og derved undgå kuldebroer, skimmel og træk. Og når vi bruger etagestore elementer i et let og organisk materiale som træ, kan vi samtidig reducere klimaaftrykket i projektet, siger Christian Thorup, der er projektleder på Fremtidens Taastrupgaard hos KAB.
Beregninger fra projektets totalrådgiver, ingeniørfirmaet Wissenberg, viser, at renoveringen reducerer energiforbruget i Taastrupgaard fra over 115 kilowatt-timer per kvadratmeter til cirka 40 kilowatt-timer per kvadratmeter, svarende til 60 procent.
Konkret betyder det, at beboerne i en 94 kvadratmeter stor lejlighed kan se frem til en besparelse på cirka 5.900 kroner i varmeudgift om året. Den samlede driftsbesparelse er beregnet til cirka 4,45 millioner kroner årligt. Udledningen af drivhusgasser reduceres med 10.000 ton CO2-ækvivalenter over 50 år.
– Det er entydigt muligheden for at reducere energiforbruget, der er driveren for at vælge en let facadeløsning. Det ville være svært at få facader med så god en u-værdi, hvis ikke det er lette facader, forklarer Klavs K. Jakobsen, der er bygherrerådgiver og projektchef hos Wissenberg.
Hastighed i udførelsen har høj prioritet
Hos KAB pointerer Christian Thorup, at man ved at vælge en præfabrikeret byggemetode til facaderne, hvor en stor del af arbejdet udføres indendørs på fabrik, kommer til at opnå en væsentligt højere byggetakt.
Netop det forhold er af afgørende betydning i et projekt som Fremtidens Taastrupgaard, hvor et stort antal lejere skal genhuses sideløbende med, at det samlede antal af almene familieboliger nedbringes til 40 procent.
– Vi lægger stor vægt på hastighed i udførelsen for at reducere genhusningsperioden mest muligt. Vi flytter rigtig mange mennesker ud af deres boliger og skal sikre, at de har noget tilsvarende at bo i, indtil de kan vende hjem til en nyrenoveret bolig. Samtidig får vi færre og færre boliger at genhuse i, fordi vi også river ned. Det er en umanerligt stor logistisk opgave, og derfor er genhusningen hele omdrejningspunktet for vores planlægning af projektet, siger Christian Thorup.
Foruden de nye præfabrikerede facader omfatter projektet en gennemgribende renovering af gulve, vægge, lofter, køkkener og varmeanlæg. Desuden bliver der etableret ventilation med varmegenvinding.
Hvis alt går efter planen, kan de første beboere vende hjem til deres boliger i løbet af sommeren 2025. Hele første etape forventes afsluttet ved udgangen af 2026. KAB forventer at være klar med udbuddet af anden etape i slutningen af 2025. Her vil tredje etape indgå som option.
