Nye boligområder, veje og erhvervsbyggerier skyder op, men udbygningen af Danmark kommer også med en omkostning.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra tænketanken Concito, der står bag en ny rapport.
Ifølge Concito fylder boliger, infrastruktur og erhvervsområder i dag 14 procent af Danmarks landareal. Fortsætter vi med at udbygge Danmark som nu, vil det byggede miljø lægge beslag på 2.700 hektar nyt land hvert år. Hvis vi skruer tiden frem til år 2050, så svarer det til, at vi har udbygget mere end 60.000 fodboldbaner. Eller mere end størrelsen af Bornholm.
Læs også: Ny tendens: Københavnere flytter i mikroboliger
– Danmark er et af de mest bebyggede lande i Europa, og det har vi hidtil kunne håndtere. Men nu kigger vi ind i en fremtid, hvor mange nye behov kommer til og kræver areal. Jo længere vi kommer frem i den grønne omstilling, jo større bliver behovet for at prioritere vores brug af arealerne klogt, udtaler Peter Andreas Norn, programchef i Concito.
Det er især boligudbygningen, der presser arealerne. Dels bliver vi flere danskere, og dels bor vi større og større.
Prisen for den fortsatte boligudbygning er mindre plads til natur, biodiversitet, fødevareproduktion, vedvarende energiproduktion, produktion af byggematerialer, klimatilpasning og rekreation.
Med regeringens grønne trepart skal der rejses 250.000 hektar skov inden 2045. Det kommer også til at kræve meget areal.
Læs også: Gamle fabriksbygninger skal omdannes til seniorbofællesskab
– Vi kan godt begrænse byspredningen, men det kræver, at vi tænker nyt. Diskussionen om vores arealforbrug til boliger er en nødvendig, men svær samtale, for mange forbinder en stor bolig med det gode liv. Derfor er det helt afgørende, at vi skaber løsninger, som opleves som attraktive og rimelige for alle grupper i samfundet, siger programchef Peter Andreas Norn, som opfordrer til, at samtales tages på både på nationalt og lokalt niveau.
Hvis det skal lykkes at begrænse byspredningen, kræver det ifølge Concito et samspil mellem mange aktører. Selv om at man principielt kan regulere byspredning via planloven, så vil det i praksis forudsætte, at en række forskellige virkemidler tages i brug.
Concito peger i rapporten på fem mulige indsatser: Regulering af byzone, økonomiske incitamenter til øget byfortætning og mindsket byspredning, øget anvendelse af eksisterende boliger gennem boligrotation, optimering og udvikling af boligområder samt styrkelse af bykvalitet.
