Thylander køber 59 nybyggede boliger i Skovlunde

Thylander har købt 59 lejligheder på Ballerup Boulevard i Skovlunde. Ejendommen er bogført til en værdi af 126 millioner kroner.

Thylander køber boligprojektet Ballerup Boulevard 7 i Skovlunde.
Thylander køber boligprojektet Ballerup Boulevard 7 i Skovlunde.

Thylander har opkøbt boligprojektet Ballerup Boulevard 7 i Skovlunde til sin fond TGP VIII.

Det oplyser ejendomsselskabet på LinkedIn.

Ejendommen ligger ifølge Thylander centralt i Skovlunde og rummer 59 nyopførte lejligheder.

Ejendomsselskabet fremhæver, at boligerne er placeret med kort afstand til daglige indkøbsmuligheder, offentlig transport og uddannelsesinstitutioner, hvilket gør området attraktivt for beboere, der ønsker nem adgang til byens tilbud.

Opkøbet er en del af fondens strategi om at udvide og sprede sin portefølje af boligejendomme med fokus på langsigtet udlejningsvækst.

Ifølge selskabet bidrager ejendommens beliggenhed og udviklingspotentiale til at styrke porteføljen og understøtte den fortsatte udvikling i Storkøbenhavn.

Handlen er gennemført som en selskabshandel. Ejendommen er i selskabet bag bogført til en værdi af godt 126 millioner kroner.

I forbindelse med handlen har Thylander modtaget rådgivning fra DLA Piper, Deloitte, Cowi og Rambøll.

Tilmeld Nyhedsbrev