Partner og driftsdirektør Michael Brichmann, Thylander. Foto: PR.
Partner og driftsdirektør Michael Brichmann, Thylander. Foto: PR.

Thylander har taget hul på investeringerne i sin nye boligfond T/IX med de første tre opkøb, der omfatter i alt 512 boliger fordelt på cirka 42.000 kvadratmeter i Storkøbenhavn.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

– Vi er glade for den stærke start for T/IX. De første investeringer passer godt til den type portefølje, vi ønsker at opbygge, og vi vil fortsat have en selektiv tilgang, i takt med at vi identificerer nye muligheder for fonden, siger Michael Brichmann, partner og driftsdirektør hos Thylander.

To af investeringerne er udviklingsprojekter på Malervangen 1 og Malervangen 5-11 i Albertslund.

Her planlægges opført 470 boliger på omkring 37.900 kvadratmeter som en del af udviklingen af den nye bydel Hersted med fokus på moderne boliger, fællesskab og grønne omgivelser.

Den tredje investering er en eksisterende boligudlejningsejendom i Søborg med 42 boliger og et samlet areal på 4.099 kvadratmeter.

Ifølge Thylander er ejendommen attraktiv på grund af den begrænsede byggeaktivitet i området og den korte afstand til Københavns centrum.

Boligfonden gennemførte sin første kapitalrejsning i marts 2026, og de tre investeringer udgør starten på fondens portefølje. Thylander oplyser, at selskabet fortsat vil være selektiv i jagten på nye boliginvesteringer i Storkøbenhavn.

Thylander er i forbindelse med handlerne blevet rådgivet af Colliers, Moalem Weitemeyer, Deloitte, Rambøll og Advokatfirmaet SmithKrag.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev