Tidligere statsministerbolig får koblede vinduer med udtryk fra 1800-tallet

De nye vinduer skulle matche de oprindelige fra 1850’erne, da den tidligere statsministerbolig på Frederiksberg skulle renoveres.

I dag ligger den integrerede institution Frederiksberg Sogns Børnehus i ejendommen på Frederiksberg Bredegade 11. Men for 175 år siden så situationen noget anderledes ud.

Her opførte den tidligere statsminister Peter Georg Bang bygningen, som han også boede i, da han var Danmarks fjerde statsminister fra 1854-56.

Siden har der været blandt andet borgerservice og tandlægeklinik i bygningen, som derfor har været gennem flere ombygninger.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra vinduesproducenten Bøjsø Døre & Vinduer, som har været involveret i den seneste opgradering af ejendommen.

Læs også: Borre Knob bevarer autentisk stil med vinduer og døre fra Bøjsø

– I dag har bygningen en bevaringsværdi på 3, og det stiller nogle krav til renoveringsarbejdet, hvor Frederiksberg Kommune, som er bygherre på projektet, ønskede, at de nye vinduer æstetisk skulle være så tilsvarende de oprindelige vinduer som muligt. Derudover skulle de selvfølgelig have funktionaliteter, der matcher nutiden og de behov, som en børneinstitution har, forklarer bygningskonstruktør Anders Muff Pedersen fra Focus2, der har været rådgivende ingeniører på projektet.

Bøjsø Døre & Vinduer blev valgt til at stå for udskiftningen af de i alt 80 vinduer. Vinduesproducenten har igennem mange år specialiseret sig i at udvikle såkaldte koblede vinduer og døre, som matcher håndværket, man netop brugte i 1800- og 1900-tallet.

– Frederiksberg Bredegade 11 er godt eksempel på, hvor vores koblede vinduer virkelig kommer til sin ret. Det er en bygning, der arkitektonisk rummer rigtig meget historie, og den historie og kulturarv kan man værne om ved at anvende byggematerialer, der er produceret med udgangspunkt i traditionelle håndværkstraditioner og det oprindelige håndværk, præcis som vores koblede vinduer er. Koblede vinduer er en moderne version af de oprindelige kittede vinduer med sprosser, der har en indvendigt koblet ramme med termoruder, fortæller salgschef i Bøjsø, Tommy Borg.  

Læs også: Vinduesproducent: Kulturarv og energirenovering kan forenes

Konkret har de nye trævinduer fra Bøjsø samme opdeling, opsprosning, åbningsretninger, farve og ramme- samt sprossedimensioner som vinduerne, bygningen i sin tid blev opført med. Herudover er der også udført en mørtelfuge omkring de nye vinduer, mens vinduerne er placeret i nøjagtig samme dybde i forhold til facadens flugt som de oprindelige.

Tværfagligt samarbejde

Tidligere statsministerbolig på Frederiksberg Bredegade 11 har blandt andet fået nye, koblede vinduer. Foto: Bøjsø Døre & Vinduer.
Tidligere statsministerbolig på Frederiksberg Bredegade 11 har blandt andet fået nye, koblede vinduer. Foto: Bøjsø Døre & Vinduer.

Bøjsø har ikke alene produceret og leveret de nye vinduer. Vinduesproducenten har også i høj grad været med som rådgiver på projektet allerede i projekteringsfasen.

Også hos Clarke Entreprise, som håndterer hovedentrepriser på både små, mellemstore og store projekter i området og har været hovedentreprenør på projektet, har man været glade for forløbet og samarbejdet. 

– Vi har været glade for samarbejdet hele vejen igennem og ikke mindst den tiltro, som kommunen har vist os. Generelt set ser vi tilbage på et super vellykket projekt, hvor man har kunnet mærke, at alle har gjort deres bedste for at opnå et godt resultat. Det bærer slutresultatet også meget præg af, hvor bygningen nu står knivskarpt med de nye, flotte sprossevinduer, forklarer projektleder Asger Ravn fra Clarke Entreprise.

Udover at have skiftet de mange vinduer har Clarke Entreprise også skiftet hele taget samt malet nogle af de murede omramninger rundt om vinduerne på gadesiden.

Om projektet

Bygherre: Frederiksberg Kommune

Hovedentreprenør: Clarke Entreprise

Rådgivende ingeniør: Focus2

Vinduesrådgiver og -leverandør: Bøjsø Døre & Vinduer

Kilde: Bøjsø Døre & Vinduer.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling