Tidligere tandklinik genudbydes til lavere pris

Ingen ville købe den tidligere kommunale tandklinik i første omgang. Nu sænker Nyborg Kommune prisen og lokker med mulighed for nye boliger.

Den tidligere tandklinik på Skippergade 28 i Nyborg sættes igen til salg. Foto: Google Maps.
Den tidligere tandklinik på Skippergade 28 i Nyborg sættes igen til salg. Foto: Google Maps.

Nyborg Kommune har ikke fået et eneste bud på den tidligere tandklinik på Skippergade 28.

Ejendommen blev udbudt i maj med en pris på 3,8 millioner kroner, men udbuddet udløb uden tilbud. Nu prøver kommunen igen.

Kommunen har en strategi om at skabe en økonomisk mere bæredygtig kommunal bygningsmasse.

– Det indebærer også salg af bygninger og her den tidligere tandklinik i Skippergade, sagde formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Henrik Vestergård (S), på byrådsmødet den den 15. september 2026, hvor genudbudet blev godkendt.

Byrådet har godkendt, at ejendommen genudbydes i efteråret 2026 til 3,625 millioner kroner. Det svarer til en prisnedsættelse på 175.000 kroner.

Kommunen vurderer, at den manglende interesse blandt andet skyldes prisen, de gældende planforhold og udbudsvilkårene. En potentiel køber har undervejs vist interesse for at omdanne ejendommen til et såkaldt apart-hotel, men det er ikke muligt inden for det gældende plangrundlag.

I stedet vil kommunen målrette det nye udbud mod boligformål. Der kan blandt andet blive mulighed for at etablere én eller to boligejendomme med hver sin adgang. Samtidig vil kommunen styrke markedsføringen af ejendommen.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev