Træbeklædning vinder langsomt frem i dansk byggeri

Det går for langsomt med at tage de bæredygtige løsninger i brug, der allerede er tilgængelige på markedet, lyder det i en pressemeddelelse fra foreningen Træ i Byggeriet, der repræsenterer en lang række trævirksomheder.

Foreningen har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik nemlig lavet en opgørelse over anvendelsen af facadebeklædning i dansk byggeri, og selvom anvendelsen af træbeklædning er øget fra 29 millioner kvadratmeter i 2012 til 32,5 millioner i år – svarende til en stigning på 11 procent – så har træbeklædningens andel i den samlede facademasse ikke rykket sig synderligt meget sammenlignet med andre beklædningstyper.

– Med en andel på knap 64 procent i dag udgør mursten langt størstedelen af facadebeklædningen i Danmark – og det har mursten stort set altid gjort. Anvendelsen af betonelementer til facader er dog steget en smule de seneste år og udgør i dag en andel på næsten 12 procent, mens metalbaserede plader har en andel på mere end 7 procent. Så selvom træbeklædning vinder frem, så er det de mere traditionelle – og klimatunge – byggematerialer, der fortsat er langt de mest udbredte facadeløsninger herhjemme, forklarer næstformand i Træ i Byggeriet, Martin L. Petersen.

Træbeklædning kommer ind på en kedelig fjerdeplads med en andel på lidt over 5 procent – en andel, der ifølge opgørelsen ikke har udviklet sig betydeligt gennem det seneste årti. Og den udvikling ærgrer Martin L. Petersen sig over.

– Træbeklædning er en af de klimavenlige byggeløsninger, der allerede er på hylderne i dag. Det er både et fornybart byggemateriale, og det suger CO2 fra atmosfæren under vækst, ligesom produktionsprocessen foregår med et relativt lavt energiforbrug. Det er tilmed en løsning, der er klar til at blive taget i brug med det samme, og som kan gøre en stor forskel fra dag ét. Ifølge en rapport af Rambøll fra 2020 udleder en typisk skalmur nemlig 41-45 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter, mens træbeklædning typisk kun udleder 3-4 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter. Der er altså tale om en CO2-besparelse på mere end 90 procent, og det må siges at være en lavthængende frugt for byggeriet, der er særdeles effektiv.

Flere parcelhuse og etagebyggerier bør beklædes med træ

Ifølge opgørelsen er stigningen i facadebeklædning med træ hovedsageligt drevet af de mange sommerhuse, der de seneste år er blevet opført. I Danmark er der nemlig tradition for at bygge og beklæde sommerhuse i netop træ, mens det til gengæld langt fra er tilfældet med parcelhuse og etageejendomme, hvor hovedmaterialerne typisk er mursten, beton og stål. Og det skal der laves om på, hvis Danmark skal leve op til ambitionen om at reducere den samlede CO2-udledning med 70 procent inden 2030, lyder det fra Martin L. Petersen:

– Hovedparten af den samlede bygningsmasse i Danmark består jo af parcelhuse og etageejendomme, og med den stigende befolkningstilvækst in mente er det formentligt også de to bygningstyper, der vil blive opført flest af de kommende år. Så skal man for alvor forløse træets klimamæssige potentiale, er det særligt her, at anvendelsen af træ i byggeriet skal forøges.

For at fremme den bæredygtige udvikling i byggeriet bør politikerne først og fremmest implementere en ensartet CO2-afgift, så de mest CO2-udledende materialer behæftes med de højeste afgifter, mens den kommende opdatering af det danske bygningsreglement ligeledes bør skærpes:

– Omend det er den rigtige retning at gå i, så er det kommende klimakrav til bygninger over 1.000 kvadratmeter på maksimalt 12 kilo CO2 per kvadratmeter om året desværre fortsat for lempeligt. Det er først i 2025 og 2027, når kravene gradvist strammes, at vi vil begynde at se ændringer i materiale- og designvalg som følge af kravene til nybyggerier. Og det er efter vores vurdering alt for sent. Netop derfor bør man fra politisk hold allerede nu skærpe klimakravene til dansk byggeri, så man så tidligt som muligt befordrer anvendelsen af de bæredygtige byggematerialer, der ligger på hylderne i dag. Som for eksempel facadebeklædning i træ, hvor valgmulighederne er mangfoldige som aldrig før, siger Martin L. Petersen slutteligt.