15 projekter er i år indstillet til Byplanprisen. Ifølge en pressemeddelelse fra Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening, som står bag prisen, skiller tre projekter sig dog ud som særligt stærke bud på, hvordan kommuner kan sætte en strategisk retning for byudviklingen.
Fælles for projekterne er, at de forsøger at udvikle byerne med afsæt i det, der allerede findes, frem for at begynde helt forfra.
Det ene projekt er Jomfrustien i Haderslev, hvor et tidligere nedslidt erhvervsområde er forvandlet til et parkanlæg, der forbinder bymidten med havnen.
Området var tidligere præget af trafik, asfalt, parkeringspladser og erhvervsbygninger og havde samtidig problemer med oversvømmelser ved kraftige regnskyl.
I samarbejde med forsyningsselskabet Provas, rådgivere, erhvervsliv og borgere har Haderslev Kommune integreret løsninger til håndtering af regnvand i det nye byrum.
Resultatet er et grønt område, der både skal håndtere klimaudfordringer og skabe mere liv mellem byen og havnen.
I Faaborg er det lange seje træk omdrejningspunktet.
I næsten 20 år har kommunen arbejdet med at vende tilbagegang til udvikling, efter at arbejdspladser og funktioner, der tidligere havde præget købstaden, forsvandt.
I stedet for én samlet plan har kommunen arbejdet stedsspecifikt med blandt andet bymidten, havnen, kunsten, landskabet og øhavet.
Blandt resultaterne er havnebadet, som ifølge projektbeskrivelsen har været med til at vende lokal skepsis over for udviklingen til stolthed.
Kommunen har også arbejdet med at give eksisterende bygninger nye funktioner. I den tidligere slagterihal afprøves blandt andet nye former for erhverv inden for madproduktion, iværksætteri og kultur.
Det tredje nominerede projekt er Kolding Kommunes arkitekturpolitik.
Kolding er ifølge nomineringen den første kommune, der har vedtaget en arkitekturpolitik, som ligger tæt op ad anbefalingerne fra Ekspertgruppen for National Arkitekturpolitik.
Arkitekturpolitikken i Kolding er udviklet i samarbejde med tegnestuen Schulze+Grassov.
Politikken skal blandt andet fremme mindre ressourceforbrug og mere bevaring frem for nybyggeri.
Den giver politikere, forvaltning, borgere og bygherrer fælles værktøjer til at diskutere arkitektonisk kvalitet og byggeriets påvirkning af byen.
Et centralt princip er “bevar eller forklar”, som også indgår i den nationale arkitekturpolitik. I Kolding skal princippet blandt andet bruges i dialogen med bygherrer, i byggesager og i arbejdet med lokalplaner.
– Vi skal selvfølgelig udvikle Kolding – men udvikling behøver ikke altid starte fra scratch. Vores første spørgsmål skal være: Hvad har vi allerede, hvilke kvaliteter rummer det, og hvordan kan vi transformere og bygge videre på dem? Først derefter skal vi spørge, om noget skal rives ned, eller om vi har brug for at bygge nyt, udtaler Michael Pagaard, stadsarkitekt i Kolding Kommune.
De tre projekter er dermed vidt forskellige. Jomfrustien er et konkret klimatilpasningsprojekt, Faaborg er resultatet af næsten to årtiers strategisk byudvikling, mens Koldings arkitekturpolitik skal påvirke kommende bygge- og udviklingsprojekter.
Byplanprisen uddeles af Arkitektforeningen og Dansk Byplanlaboratorium. Vinderen kåres på Byplanmødet i Rødovre den 1. og 2. oktober 2026.
