Træer. Foto: © Dansk Byudvikling.
Træer. Foto: © Dansk Byudvikling.

Den grønne trepart har indgået en aftale om en massiv omlægning af det danske areal, som blandt andet indeholder en køreplan for, hvordan alle 109 vandområder får det godt, at Danmarks skovareal kan forøges med 40 procent.

Det skal skabe mere plads til naturen og biodiversiteten, lyder det i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.

Treparten har besluttet at etablere “Danmarks Grønne Arealfond”, som bliver motoren i arealomlægningen med udtagning af mere end 15 procent af den samlede landbrugsjord i Danmark.

Det svarer til et areal, der er større end Fyn og Bornholm tilsammen, der omlægges fra landbrug til skov og natur.

– Vi tager i dag et grundlæggende og nødvendigt opgør med den måde, vi anvender det danske areal. Med omlægningen tager vi mere end 15 procent af landbrugsjord ud af drift, så vi kan få meget mere natur i Danmark. Vi giver plads til flere naturnationalparker, markant mere urørt skov, og meget mere beskyttet natur. Vi laver en køreplan for, hvordan alle 109 vandområder får det godt og igangsætter konkrete indsatser for vores vandområder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Køreplan for god økologisk tilstand i de danske vandområder

Der er 109 vandområder i Danmark. I dag er fem af dem i god økologisk tilstand, som betyder, at livet trives under havoverfladen. For at nå opnå god økologisk tilstand i alle danske vandområder er parterne blevet enige om en kvælstofindsats, som ifølge Miljøministeriet vil sikre de nødvendige forudsætninger for, at livet kan vende tilbage i de danske fjorde.

Med kvælstofindsatsen forventes det, at mindst to-tredjedele af vandoplandene vil være i mål med de nødvendige indsatser senest i 2027. Det sker ved at skrue op for reguleringen for de markarealer, der ikke allerede er taget ud af drift og ved at øge spildevandsrensningen.

Den sidste tredjedel er udfordrede selv efter, at der er skruet op for reguleringen. Det betyder, at ikke alle indsatser kan gennemføres senest i 2027. Derfor har færdiggørelsen af projekterne fået frist til senest 2030, men de skal gennemføres hurtigst muligt og de relevante jorder skal være ude af drift i 2027.

Der kommer til at gå noget tid, før effekterne kan ses i vandmiljøet. Men aftalen er en samlet køreplan for at nedbringe kvælstofudledningen.

– Vores fjorde og farvande er hårdt pressede og gisper efter luft, og der er akut behov for, at vi værner om livet under havoverfladen og bringer vores vand tilbage i god tilstand. Derfor sætter vi ind med konkrete, målrettede og langsigtede løsninger i hele landet for at reducere mængden af kvælstof i den danske natur en gang for alle, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Flere naturnationalparker og 250.000 hektar ny skov

Flere af vores dyre- og plantearter mangler plads og levesteder, og mange arter er i fare for at uddø. Der er akut behov for at skabe mere og bedre natur og biodiversitet i Danmark med mere skov og flere større sammenhængende naturarealer.

Derfor har den grønne trepart aftalt, at der skal etableres 250.000 hektar ny skov, hvoraf 80.000 hektar bliver til privat urørt skov og 20.000 hektar til statslig urørt skov. Det svarer samlet til en udvidelse af det danske skovareal på fem gange Falsters størrelse.

Derudover er parterne enige om, at der skal etableres yderligere fem naturnationalparker senest ved udgangen af 2030. Naturnationalparkerne styrker natur og biodiversitet, ved etablering af store sammenhængende naturområder, hvor naturen i højere grad end i dag kan udvikle sig på egne præmisser.

For at drive omlægningen af det danske landareal etableres Danmarks Grønne Arealfond. Fonden skal omfatte indsatser såsom skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde og strategisk jordopkøb. Fondens aktiviteter vil omfatte indsatser for omtrent 40 milliarder kroner.

Fakta

Med aftalen er der afsat 40 milliarder kroner, som blandt andet skal bidrage til at:

  • der rejses 250.00 hektar skov frem mod 2045
  • der udtages 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde inklusive randarealer inden 2032
  • der igangsættes strategisk opkøb af jord blandt andet med henblik på kvælstofreduktioner og jordfordeling

Kilde: Miljøministeriet.