Trio køber sønderjysk hotelejendom

Hotel med 18 værelser og en restaurant er blevet solgt til forpagterne gennem seks år. Trioen overtager hotellet i dag.

Hotel Kløver Es i Hellevad vest for Rødekro i Aabenraa Kommune. Foto: Google.
Hotel Kløver Es i Hellevad vest for Rødekro i Aabenraa Kommune. Foto: Google.

Tre unge hotelværter har nu købt det sønderjyske Hotel Kløver Es i Hellevad efter seks år som forpagtere.

Det skriver JyskeVestkysten.

Jakob Astrup Schmidt, Robin Astrup Schmidt og Mark Juulsgaard Mathiesen har købt ejendommen af Underbjerg Ejendomme ved Flemming Underbjerg-Bossen og Einer Underbjerg-Hansen.

De tre overtog hotellet i februar 2020 kort før coronapandemien men skabte hurtigt stor succes med mange udsolgte arrangementer.

Annonce

– Dette har været vores drøm og intention, siden vi startede forpagtningen af hotellet tilbage i 2020. At det allerede har været muligt nu blot seks år efter har kun været muligt grundet den store opbakning fra vores gæster, som vi får og har fået hele vejen igennem, udtaler de tre nye ejere ifølge JyskeVestkysten.

Jakob Astrup Schmidt, Robin Astrup Schmidt og Mark Juulsgaard Mathiesen overtager ejendommen i dag.

Hotellet byder blandt andet på 18 værelser og en restaurant. Gæsterne vil ikke opleve ændringer da hotellet fortsætter med samme stil service og kendte mad, skriver JyskeVestkysten.

Der meldes ikke noget om prisen på handlen. I det seneste regnskab fra sælgerne fra Underbjerg Ejendomme fra 2024 har selskabet ejendomme til en bogført værdi af knap 63 millioner kroner.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev