6.028 personer blev registreret som hjemløse i Danmark i uge 6 i 2026. Det er næsten præcis det samme antal som ved den seneste optælling i 2024, hvor 5.989 personer blev registreret.
Det viser en ny national kortlægning fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Kortlægningen for 2026 er den anden kortlægning af hjemløshed i Danmark efter indførelsen af den såkaldte hjemløsereform, der trådte i kraft i oktober 2023.
Centralt i hjemløsereformen er en ændring i tilgangen til arbejdet med hjemløshed efter de såkaldte Housing First principper. Med Housing First-tilgangen får et menneske i hjemløshed tilbudt en permanent bolig først og modtager derefter den nødvendige sociale støtte i eget hjem.
Tilgangen har ifølge en pressemeddelelse fra Socialministeriet veldokumenterede positive effekter fra både danske og internationale studier.
Derfor blev der med reformen indført en ny bostøtteparagraf, samtidig med at refusionsordningen blev ændret, så kommunerne ikke længere får samme statsrefusion for lange herbergsophold, men i stedet får refusion for bostøtte efter Housing First-tilgangen i egen bolig.
I pressemeddelelsen kalder socialminister Monika Rubin (M) tallene for “nedslående”.
– Jeg tror på, at der stadig er et uudnyttet potentiale i hjemløsereformen. Og jeg ved, at værdighedsreformen vil gøre en forskel for de mennesker, som lever på gaden. Men vi bliver selvfølgelig nødt til at se på årsagerne bag, og hvordan vi for alvor kan få vendt udviklingen, udtaler socialministeren.
– Hjemløshed er en kompleks udfordring med mange perspektiver. Adgangen til billige og betalbare boliger i de større byer er en del af billedet, og derfor kræver det en tværgående indsats.
Tallene dækker langt mere end mennesker, der sover på gaden. Den største gruppe befandt sig på herberger eller forsorgshjem, hvor 2.910 personer blev registreret. Yderligere 1.375 overnattede midlertidigt hos familie, venner eller bekendte på grund af hjemløshed. 482 personer havde overnattet på gaden i løbet af optællingsugen.
Stigende antal hjemløse i København og Odense
Hjemløsheden er samtidig stærkt koncentreret omkring hovedstaden. 1.572 hjemløse var hjemmehørende i Københavns Kommune, mens 139 var hjemmehørende på Frederiksberg og 1.112 i de københavnske omegnskommuner. Samlet udgør hovedstadsområdet dermed 2.823 personer, svarende til næsten halvdelen af alle registrerede hjemløse.
Og udviklingen i København går den forkerte vej. Antallet steg fra 1.387 i 2024 til 1.572 i 2026. Odense oplevede også en markant stigning fra 95 til 153 personer. Omvendt faldt antallet i Aarhus fra 556 til 492.
– Det er uacceptabelt, at så mange nu står uden egen bolig i Odense. Selv om vi i mange år har været foregangskommune, og stadig har færre hjemløse end i de andre storbyer, så tager vi udviklingen meget alvorligt, udtaler beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune, Søren Windell (K), i en pressemeddelelse fra kommunen.
På landsplan steg antallet af hjemløse mellem 30 og 39 år fra 1.479 i 2024 til 1.613 i 2026. Stigningen blev dog omtrent opvejet af færre hjemløse i aldersgrupperne fra 40 til 59 år.
For mange er hjemløsheden heller ikke et kortvarigt problem. Blandt de voksne, hvor varigheden er kendt, havde 29 procent været hjemløse i mere end to år. Blandt gadesovere og brugere af natvarmestuer var andelen hele 49 procent. I København havde 42 procent været hjemløse i mere end to år.
Kortlægningen understreger samtidig, at de 6.028 personer er et øjebliksbillede fra én uge i februar. Forskerne vurderer forsigtigt, at mellem 12.000 og 15.000 mennesker kan opleve hjemløshed i løbet af et år. Det er dog et skøn og ikke en direkte optælling.
Mangel på billige boliger
En væsentlig udfordring er ifølge rapporten manglen på billige boliger. Den kan gøre det svært for kommunerne at finde permanente boligløsninger til mennesker, der forsøger at komme ud af hjemløshed.
Samtidig viser opgørelsen, at kun 34 procent af de registrerede hjemløse var skrevet op til enten en egen bolig eller et botilbud. 42 procent havde en kommunal handleplan.
Ifølge Jonas Jakobsen, konstitueret chef for Kirkens Korshær, skyldes den manglende udvikling, at der føres en modsatrettet politik.
På den ene side har man fra Christiansborg forsøgt at reducere antallet af mennesker i hjemløshed markant med en hjemløsereform. På den anden side har man gjort vejen til en bolig endnu vanskeligere for nogle af de mennesker, der har mindst at leve for.
– Det hænger ganske enkelt ikke sammen, når Christiansborg på den ene side vil afskaffe langvarig hjemløshed og på den anden side føre politik, der gør det sværere for mennesker i hjemløshed at få råd til et sted at bo, udtaler Jonas Jakobsen i en særskilt pressemeddelelse.
