Tysk industrikoncern bliver medejer af Urban Partners

Den familieejede, tyske industrikoncern Viessmann Generations Group bliver medejer af Urban Partners.

Tyske Viessmann Generations Group bliver medejer af Urban Partners.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra ejendomsudvikleren NREP, der er en del af Urban Partners.

– Vores nye partnerskab med Viessmann markerer endnu en milepæl næsten to årtier inde i Urban Partners rejse, udtaler medadministrerende direktør i Urban Partners, Jens Stender.

– At have tiltrukket sig den langsigtede støtte fra et så anerkendt og visionært team er et vidnesbyrd om, hvad vi har opnået indtil nu ved at bevise den forretningsmæssige fordel i at transformere bymiljøer for at gøre dem grønnere og mere beboelige.

Viessmann er den anden eksterne investor i Urban Partners efter støtten fra Novo Holdings, som blev en minoritetsaktionær med en ejerandel på 25 procent i 2020.

– Sammen vil vi fremme innovative løsninger og drive bæredygtig transformation i bymiljøer, hvilket skaber håndgribelige fordele for både mennesker og planeten, udtaler Max Viessmann, administrerende direktør for Viessmann Generations Group.

Urban Partners havde i 2023 en omsætning på 1,4 milliarder kroner, mens resultatet før skat bød på et underskud på næsten 415 millioner kroner.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling