Udvikler melder om stor interesse for 74 nye rækkehuse i Odense

Et nyt boligområde med 74 rækkehuse er på vej i Korup, hvor interessen er så stor, at en række boliger er reserveret, længe før de står klar.

Kronhusene bygger 74 nye rækkehuse i Korup i Odense.
Kronhusene bygger 74 nye rækkehuse i Korup i Odense.

Et nyt boligområde med 74 rækkehuse er på vej i den nordvestlige del af Korup.

De første 28 boliger bliver klar til indflytning i september 2026, og interessen har vist sig hurtigt.

Allerede få uger efter udlejningen åbnede i november, er 12 boliger reserveret, skriver Fyens.dk.

Ifølge Christian Toft, direktør i selskabet Kronhusene, er det et tegn på, at projektet rammer et behov.

Han peger på, at der i Odense findes mange etageboliger, mens rækkehuse i udkanten af byen er i høj kurs blandt både børnefamilier, seniorer og singler. Derfor kan selskabet have flere projekter på tegnebrættet i den fynske storby.

– Vi er i gang med mere jord forskellige steder, så vi forventer at få flere projekter rundt omkring Odense, siger Christian Toft til Fyens.dk.

Kronhusene bygger 74 nye rækkehuse i Korup i Odense.
Kronhusene bygger 74 nye rækkehuse i Korup i Odense.

Boligerne i Korup ligger lige syd for Rugårdsvej og opføres i ét plan i størrelserne i størrelserne 75, 85, 95 og 115 kvadratmeter.

Alle får egen have og redskabsrum, og en mindre gruppe på 10 boliger bygges i varmbehandlet træ.

Der etableres også fællesfaciliteter som overdækket lounge med grill, legeplads og petanquebane.

Bag Kronhusene står  Milton Huse og Niam, mens Nordhusene, står for at udleje og administrere selskabets boliger.

Tilmeld Nyhedsbrev