Den væltede statue på landskabstrappen på Thors Bakke i Randers. Skitse: Erik A. Frandsen.
Den væltede statue på landskabstrappen på Thors Bakke i Randers. Skitse: Erik A. Frandsen.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

En væltet statue på Thors Bakke i Randers vil vække genlyd, lyder det fra kommunens borgmester i en pressemeddelelse fra Randers Kommune. Kunster Erik A. Frandsen står bag værket.

– Det er et betydningsfuldt værk. Der er tale om en visuelt markant skulptur, som båder vækker overraskelse og undren, som provokerer og giver stof til eftertanke, udtaler borgmester Torben Hansen (S) i meddelelsen.

Den væltede statue skal placeres på en landskabstrappe, der den nye bydel med Østervold og dermed centrum i Randers. Midtvejs i trappeforløbet er et større opholdsareal, hvor skulpturen vil høre hjemme.

Trappen opføres af KPC Byg, som også står bag byggeriet af det 19 etager høje Thors Tårn samt Thors Karré med i alt 191 boliger på Thors bakke.

En gruppe af lokale erhvervsledere med Søren Fischer, Jens Nielsen og tidligere direktør i Randers Kommune, Erik Mouritsen, i spidsen har indsamlet midler i erhvervslivet og fået tilskud fra Randers Kommunes byråd samt Randers Kommunes Kunstfond til at rejse et markant kunstværk i Randers.

Der er indsamlet 1,5 millioner kroner i erhvervslivet, Randers Kommune har givet i alt 3 millioner kroner i støtte og det samlede budget er på maksimalt 5 millioner kroner Der arbejdes derfor fortsat med at indsamle midler via fonde.

Erik A. Frandsen, der er født og opvokset i Randers, har udformet en skitse til projektet, der viser, hvordan skulpturen i grove træk kommer til at forme sig. Skulpturen har den foreløbige arbejdstitel “Den væltede statue”.

“Den væltede statue” bliver del af en “skulpturakse” og et fikspunkt i den nordlige ende af Østervold med udsigt ned mod Helen Schous “Jyske Hingst”, Ingvar Cronhammers “Fontæne” og “Redfall”.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling