
Planerne om at flytte varmestuen i Aalborg er endnu en gang blevet forsinket, skriver Nordjyske.
Teknik- og Miljøudvalget i Aalborg Kommune har udskudt beslutningen om en mulig placering på Karolinelundsvej, fordi politikerne ønsker flere afklaringer. Det frustrerer Kirkens Korshær, som driver varmestuen.
– Vi har ventet længe på en beslutning, og vi har også snart behov for at få en afklaring, siger regionschef Jonas Jakobsen til Nordjyske.
Organisationen længe har ventet på en beslutning, selv om finansieringen til projektet allerede er på plads.
Varmestuen ligger i dag i Søndergade, hvor naboer og erhvervsdrivende gennem flere år har klaget over uro, støj og hærværk, skriver Nordjyske. Samtidig er de nuværende lokaler blevet for små.
Planen er at bygge en ny varmestue på godt 1.000 kvadratmeter på Karolinelundsvej. Ifølge Nordjyske har Kirkens Korshær en option på at købe grunden omkring Karolinelundsvej 11, men projektet kræver en ny lokalplan.
Rådmand Peter Lindholt fra Danmarksdemokraterne er dog skeptisk over for placeringen og foretrækker i stedet Hjulmagervej i udkanten af Aalborg. Sagen ventes behandlet igen den 19. maj.






















