Lejlighed med altan i Aalborg. Arkivfoto.
Lejlighed med altan i Aalborg. Arkivfoto.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Med dobbelt så mange søgninger som nummer to på listen er en lejlighed med altan det, som danskerne søger allermest efter, når boligjagten er skudt ind.

Det viser en opgørelse, boligvisningssitet Boliga.dk, som har opgjort de fem mest søgte ord i fritekstsøgningen i perioden januar-april i 2020, 2019, 2018, 2017 og 2016, samt den gennemsnitlige udbudskvadratmeterpris på alle ejerlejligheder udbudt til salg i København og Aarhus Kommune den 4. maj 2020 – og den gennemsnitlige udbudskvadratmeterpris på ejerlejligheder udbudt til salg, hvor ordet ”altan” indgår i salgsopstillingen.

– Altan er eftertragtet i det, den giver lejligheden fleksibilitet til at kunne komme ud og nyde solen uden at skulle ned i en gård, den giver lys og luft til lejligheden – og man føler en samhørighed ved at kunne få frisk luft og se andre sidde og ude i det gode vejr – en følelse af, at være en del af byen, siger ejendomsmægler Carsten Andersen, der er indehaver af Home Aarhus City.

Netop nu koster en gennemsnitlig ejerlejlighed i København og Aarhus henholdsvis 48.000 kroner og lige knap 35.000 kroner per kvadratmeter. Men selvom der er stor efterspørgsel på at få de eksklusive udekvadratmeter på facaden med i købet, viser Boliga.dks data, at der ikke er den store gennemsnitlige prisforskel på markedet for øjeblikket.

Kvadratmeterpriserne på de ejerlejligheder i landets største byer, der netop nu er til salg med teksten “altan” stående i salgsopstillingen, er nemlig kun op til én enkelt procent højere end dem uden.

Lejlighed med altan i de rette omgivelser

Det er næsten et slogan for huskøber-branchen ”beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” – og det er der en grund til, når man kigger på de øvrige ord, danskerne selv taster ind, når de leder efter bolig.

Efter ”altan” er de mest søgte ord nemlig ”havudsigt”, ”udsigt”, ”garage” og ”skov” – hvilket altså betyder, at det kun er et enkelt af de fem mest søgte ord, der ikke handler om beliggenheden.

– Beliggenhed er særdeles vigtig, da det jo netop er det eneste, man ikke kan ændre. Man kan ændre i boligens indretning og her se potentiale og muligheder, siger Carsten Andersen.

– Jeg tænker bestemt ikke at efterspørgslen på udendørsfaciliteter bliver mindre.

”Altan”, ”havudsigt” og ”udsigt” er også, når man kigger tilbage på de seneste år blandt de mest søgte fritekstord i boligjagten på Boliga.dk, mens ønsket om en garage svinger lidt ind og ud af topplaceringerne.

Det er dog første gang i i hvert fald fem år, at ordet ”skov” er nået op i top fem – og dermed har sendt søgeord som ”elevator” og ”have” ud af det rigtig attraktive selskab.

Se lejligheder til salg med altan her.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling