Klimarådet offentliggjorde i dag en ventet rapport, der vurderer om de danske klimamål lever op til Klimaloven og Parisaftalen.
– Rapporten viser det som vi i Klimabevægelsen har frygtet: Danmarks klimamål er ikke høje nok. Gør alle lande som Danmark, så overskrider vi en opvarmning på over 1,5 grader med alle de konsekvenser, det vil bringe med sig. Klimakrisen har overhalet de danske klimamål, og det er nu nødvendigt at forøge målene, og sætte ind med en klima-akutpakke. Regeringen har i tre år kaldt både sig selv og Danmark for grønt, men Klimarådets rapport fortæller en hel anden sandhed, udtaler Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark i en pressemeddelelse.
Klimarådet vurderede i 2019, at det danske 70-procentsmål og nettonulmålet i 2050 på daværende tidspunkt var i rimelig overensstemmelse med Parisaftalen. Men det gælder ikke længere konkluderer Klimarådet. Det skyldes at verdens CO2-budget er blevet langt mindre, og at Danmark ikke har reduceret udledningerne med den hastighed, der var forudsat i 2019-analysen.
Rådet nævner, at en forøgelse af de nuværende danske klimamål til eksempelvis 80 procent i 2030 og klimaneutralitet i 2040 vil gøre sådan, at Danmarks klimamål kommer tættere på 1,5 grader.
– Rapporten er et opråb til de danske lovgivere, der har ageret som om det var nok at sætte målsætninger og ikke skabe tilhørende konkret handling. De skal nu vågne op til en virkelighed, der kræver at de løfter Danmarks klimamål og leverer på dem, siger Caroline Bessermann, politisk rådgiver i foreningen Klimabevægelsen i Danmark.
Den udlægning er analysechef Otto Brøns-Petersen fra Cepos på ingen måde enig i. Tværtimod mener han, at analysen af danske klimamål “er decideret uegnet som beslutningsgrundlag for dansk klimapolitik”.
– Det helt grundlæggende kriterium for politiske tiltag er at vurdere, om prisen står mål med gevinsterne. Klimarådets analyse har ingen tal for det overhovedet. Den indeholder således ingen analyser af, hvad klimamålene indebærer af samfundsøkonomiske omkostninger eller hvad drivhusgasudledninger medfører af skader, udtaler Otto Brøns-Petersen.
Han anslår, at det vil koste 22,4 milliarder kroner om året – eller over 2.900 kroner per ton – at skærpe 2030-målet til 80 procent.
– Det er langt over de fleste vurderinger af drivhusgassers skadevirkning. Når der tages hensyn til, at ensidige danske reduktioner indebærer stor lækage, kan omkostningerne overstige gevinsterne mere end ti gange. Klimarådet mener, at man kan gå længere af ”etiske” grunde. Men det er en betragtning, som kun kan gælde for borgerne. En stat, der tvinger sine borgere til nyttesløse handlinger, er på ingen måde etisk, siger Otto Brøns-Petersen.
Jens Emborg Bünemann, der er aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse, mener dog, at der er meget mere på spil.
– Vi er skrækslagne over konklusionerne i Klimarådets nye rapport. Rådet har nu mejslet i sten, at de danske klimamål er for lave. Som vi havde frygtet, har klimakrisen udviklet sig siden 2019, uden at den danske klimaindsats har fulgt med. Det betyder, at vi nu gambler med selve kernen af international klimapolitik – at holde opvarmningen under 1,5-grader. Det er en dødsom over millioner af mennesker og hele generationer, udtaler Jens Emborg Bünemann.
Den Grønne Ungdomsbevægelse peger på, at det såkaldte overshoot over de 1,5 grader vil føre til omfattende og irreversible klimapåvirkninger og øge risikoen for at passere tipping points, der kan få temperaturstigningerne til at accelerere, fordi naturlige processer eskalerer og ikke kan vendes igen inden for en relevant tidsskala.
– Hver decimal, den globale middeltemperatur vil stige med, kommer med en risiko. Vi løber allerede en stor risiko ved at varme verden op med 1,5 grader, og FNs klimapanel vurderer entydigt, at 2 graders opvarmning ikke er et sikkert opvarmningsniveau. Derfor må det have absolut førsteprioritet at holde temperaturstigningen under 1,5 grader – koste hvad det vil. Vi kan ikke bilde os selv ind, at det at hæve 70 procent-målet til 80 procent vil være nok, fordi det står nu klart, at det unægteligt vil føre til katastrofal opvarmning, siger Selma de Montgomery, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
