Denne villa på Rosenvænget i Vejle blev sat til salg for 49,5 millioner kroner. Nu er den solgt. Foto: Lilienhoff
Denne villa på Rosenvænget i Vejle blev sat til salg for 49,5 millioner kroner. Nu er den solgt. Foto: Lilienhoff
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

I sommeren sidste år strøg en vild luksusvilla ved Vejle Fjord ind på en stensikker førsteplads – og top fem på landsplan – som Jyllands absolut dyreste hus til salg for en svimlende udbudspris på næsten 50 millioner kroner.

Knap et år efter er den taget af markedet igen. Den nemlig blevet solgt. Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Udsigtsvillaen, som ligger på en 4.000 kvadratmeter stor grund direkte ud til vandet i Bredballe udenfor Vejle, har 18 år på bagen og blev i salgsmaterialet hos liebhavermægleren Lilienhoff beskrevet som en moderne bolig, der stadig føles intim og hyggelig, trods de mange kvadratmeter. Villaen blev bygget i 2004 og har syv værelser.

Hans Lilienhoff fra mæglerkæden bekræfter overfor Boliga.dk, at huset nu er solgt. Han har dog ikke yderligere kommentarer til handlen.

De nye ejere kommer nok ikke til at mangle noget, de 679 kvadratmeter byder i hvert fald både på en stor hall, en atriumgård, et rummeligt soveværelse med walk-in-closet bygget i nordiske materialer og endda en hjemmebiograf med plads til 12 personer.

Årets dyreste handel?

Det er ellers primært nord for hovedstaden, at boliger i den prisklasse kommer til salg. Derfor er det heller ikke ligefrem hverdagskost, at så luksuriøse hjem bliver handlet i det jyske, derfor kan salget af huset i Bredballe meget vel gå hen at blive en af årets største handler på det danske fastland.

Handlen er ikke tinglyst endnu, så det er endnu ikke til at vide, hvor tæt på udbudsprisen på 49,5 millioner kroner, at salgsprisen er kommet, men der er et stykke vej ned til den nuværende førsteplads:

En 433 kvadratmeter stor liebhavervilla i Komponistkvarteret i Aarhus, der blev solgt for 30,1 millioner kroner tilbage i januar og som ifølge Boliga.dk er den dyreste villahandel i Jylland i år.

Der er dog stadig lidt vej op til årets dyreste handel på landsplan, som er en 438 kvadratmeter stor villa på Strandvejen i Charlottenlund nord for København, der blev solgt for 60,9 millioner kroner i marts.

Se den vilde udsigtsvilla ved Vejle Fjord her.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling