Vueling åbner ruter fra Billund til Barcelona, Malaga og Mallorca. Foto: PR.
Vueling åbner ruter fra Billund til Barcelona, Malaga og Mallorca. Foto: PR.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Vueling etablerer tre ruter til henholdsvis til Barcelona, Malaga og Mallorca fra Billund Lufthavn, oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.

Billund Lufthavn har i efterhånden mange år arbejdet på, at trække det spanske flyselskab til Legobyen. Nu er det endelig en realitet, og deres produkter er sat til salg i dag.

– Det er fantastisk at kunne præsentere, at der kommer et nyt haleror på platformen igen. Ikke alene er det nogle ekstremt populære feriedestinationer, de bringer med sig, men vi er stolte af, at vi nu samarbejder med Vueling. Det er et samarbejde, der længe har stået højt på vores prioriteringsliste, siger Jan Hessellund, administrerende direktør, Billund Lufthavn, i pressemeddelelsen.

– Vueling er et ruteflyselskab, hvor passagerne kan booke rejser direkte hos dem, men flyselskabet er også kendte for at have tætte samarbejder med rejsebureauerne. Og det giver et stort, attraktivt rejseudbud til de danske ferierejsende.

Spanske turister i Danmark

Mallorca og Malaga er velkendte og populære charterdestinationer for danskerne. Barcelona er også en populær storbydestination for danskerne, men det er ikke kun danske turister, der kommer til at flyve mellem Barcelona og Billund. Jan Hessellund. forventer, at de nye flyruter også vil sende spanske turister til Danmark.

– Mallorca og Malaga har altid været attraktive charterdestinationer for danskerne. Men Danmark og i særdeleshed Vestdanmark kan også noget for de spanske turister – især fra storbyen Barcelona. Vi har attraktive UNESCO-områder, flere attraktioner heriblandt Legoland, og så er vi stærke på gastronomi. Og med Vuelings popularitet i Spanien, vil de helt sikkert også bringe turister med til Danmark, fastslår Jan Hessellund.

– Rejsetiderne er ikke kun attraktive for de danske turister, men ligeså for de spanske turister. Så vi har store forhåbninger og ser meget frem til det her samarbejde.

Storbyferie i Barcelona

Ruten til Barcelona lander i hovedlufthavnen Barcelona-El Prat Airport og flyver mandage og fredage, hvilket er ideelle rejsedage for de danske rejsende, der vil på storbyferie i den catalonske storby Barcelona.

Priser fra 145 kroner.

Sol, strand og charter

Hver onsdag og lørdag fra 19. juni flyver Vueling også danske turister til varmere himmelstrøg til Palma på Mallorca og Malaga. Rejsedagene er yderst attraktive for forskellige længder charterferier.

Priser fra 145 kroner.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling