Henrik Dietrichsen, Regional Managing Director Nordics hos Egernsund Wienerberger. Foto:PR.
Henrik Dietrichsen, Regional Managing Director Nordics hos Egernsund Wienerberger. Foto:PR.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Siden 1999 har danske Komproment designet og leveret facade- og tagsystemer til de nordiske lande og udvalgte eksportmarkeder. Markedet for ventilerede facader og beklædning vokser markant, og Wienerbergers køb af Komproment åbner op for en betydelig vækst inden for især renovering og erhvervsbyggeri i hele Norden, skriver koncernen i en pressemeddelelse.

– Vi er ikke kun en murstensproducent, men har fokus på hele klimaskærmen. Vi vil gerne vokse vores forretning inden for komplementære produkter til vores populære mursten yderligere, og opkøbet af Komproment giver os uanede vækstmuligheder inden for et område, som vi selv har arbejdet målrettet med siden 2015, siger Henrik Dietrichsen, Regional Managing Director Nordics hos Egernsund Wienerberger. 

Komproment havde en omsætning på 120 millioner kroner i 2022. Indtil i dag har virksomheden leveret cirka 300.000 kvadratmeter facadeløsninger i 12 lande. Alligevel var det nu tid til at tage virksomheden til helt nye højder. 

– Vi er vokset fra at være en mindre tagstensvirksomhed til en stærk leverandør af æstetiske facadeløsninger til byggeriet. Vi har gjort, hvad vi kunne for at føre virksomhedens vækstplan ud i livet, og nu har vi brug for hjælp til at transformere Komproment til en velkonsolideret eksportvirksomhed med fokus på det nordiske og europæiske marked. Vi er sikre på, at Egernsund Wienerberger og koncernen bag kan tilføre de muskler, vi har brug for. Vi glæder os til at fortsætte med det, vi er gode til og til at tage Komproment til helt nye højder, siger en af de tre stiftere, Kim Kristensen, nuværende salgsdirektør i Komproment.  

Med opkøbet vil Komproment fortsætte som dets eget brand med egen portefølje under Wienerberger-koncernen.  

– Sammen får vi nu mulighed for at tilbyde vores kunder et endnu bredere sortiment og en totalløsning til klimaskærmen, når det gælder æstetiske og klimavenlige facadeløsninger. Med den viden og ekspertise indenfor ventilerede facader som Komproment har, vil vi kunne servicere markedet endnu bedre, forklarer Henrik Dietrichsen.   

– Vi har købt en meget veldreven virksomhed med kompetente medarbejdere og en meget høj teknisk ekspertise. De har et stærkt brand, der ligesom os er kendt for materialer, der er holdbare, klimavenlige og passer til den nordiske arkitektur. Komproment kommer ind i den nordiske Wienerberger-familie, men brandet og værdierne bevarer vi.  

De tidligere ejere af Komproment fortsætter alle i firmaet og bliver nu en del af en endnu større vækstrejse, der på længere sigt gerne skal tælle flere ansatte, en større omsætning og et eksporteventyr med fokus på udbredelse af Komproments koncepter. 

– Vi har lavet en langsigtet plan for vores fortsatte samarbejde og glæder os over, at Komproment nu bliver Egernsund Wienerbergers ekspert-center for facadebeklædning. Vi har i høj grad samme DNA og ser frem til, at vi kan være med til at udvikle og vækste brandet i nyt ejerregi og med fokus på fælles værdier og bæredygtige og æstetiske løsninger, siger Kim Kristensen. 

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling