Jeppe Hoppe Christensen (46) er ansat som økonomidirektør i WSP Danmark, oplyser den rådgivende ingeniørvirksomhed.
Jeppe Hoppe Christensen kommer fra en stilling som Head of Business Controlling i Cowi, hvor han har været i 18 år med en kort afstikker til en anden virksomhed, oplyses det videre.
“I WSP vil Jeppe blandt andet fokusere på at implementere og matche de interne processer, så de stemmer overens med de globale standarder i WSP”, skriver den rådgivende ingeniørvirksomhed.
Jeppe Hoppe Christensen er uddannet Cand.merc. Hos Cowi har han arbejdet med blandt andet ledelse, økonomistyring og implementering af systemer.
“Ud over det globale setup var WSP’s stærke miljøprofil medvirkende til at Jeppe takkede ja til jobbet som CFO”, skriver WSP.
Jeppe Hoppe Christensen er gift og har to børn og bor i Virum.