Aarhus Kommune har for 71,5 millioner kroner købt den 8.000 kvadratmeter store bygning på Skejbygårdsvej 13 i Risskov.
Kommunen vil udvikle ejendommen til “Velfærdsteknologiens Hus”.
Det skriver Århus Stiftsidende.
Ifølge avisen skal bygningen renoveres og tilbygges, så den samlede pris for projektet lander på 131 millioner kroner. Huset skal være omdrejningspunkt for en række initiativer med fokus på velfærdsteknologi.
Læs også: Øjebæ i Risskov skal erstattes af boliger og erhverv
– Den her vision handler dels om, de rette hjælpemidler kommer ud til borgerne, så vi sikrer hver enkelt mere frihed over eget liv. Og derudover skal vi udforske mulighederne i ny teknologi, så borgerne forhåbentlig kan få den bedst mulige hjælp indenfor de rammer, som er, siger Christian Budde (V), rådmand for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune, til Århus Stiftstidende.
“Velfærdsteknologiens Hus” skal efter planen være klar til indflytning i 2027.