Politikerne i Aarhus Kommune afsatte ved budgetforlig 2022 penge til en vurdering af bevaringsværdier for alle ejendomme opført til og med 1969.
Projektet skal realiseres over en periode fra 2022 til 2025. På byrådsmødet onsdag aften var turen kommet til områderne Marselis, Fredensvang og Langenæs.
Her vedtog politikerne en indstilling fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø om at udpege i alt 1.105 bygninger som bevaringsværdige.
I Marselis blev 429 bygninger udpeget som bevaringsværdige, mens 438 bygninger i Fredensvang fik stemplet. Endeligt blev 238 bygninger i Langenæs udpeget som bevaringsværdige.
Læs også: Manglende grundsalg: Aarhus mangler 1,6 milliarder kroner til at bygge
Flere organisationer har ifølge medlem af teknisk udvalg, Steffen Wich (S), bakket op om registreringen af kommunens bevaringsværdige bygninger med rosende ord.
– Ikke mindst har Arkitektskolen i Aarhus meldt ind, at der kan trækkes på dem, såfremt behovet opstår, sagde han på byrådsmødet.
Solveig Munk fra Enhedslisten bakkede ligeledes op om projektet og slog fast, at partiet flere gange har slået på tromme for at indføre et princip om at bevare og renovere frem for at rive ned.
Hun påpegede dog, at det er begrænset, hvad forvaltningen kan bruge registret over bevaringsværdige bygninger til.
– Det kræver en bevarende lokalplan at sige nej til nedrivninger, og det er jo en lang og dyr proces for en enkelt parcel, sagde Solveig Munk.
Hun udtrykte derfor glæde over, at den nu netop afgåede boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), på foranledning af Københavns Kommune har puslet med en lovændring, der skal gøre det muligt for kommuner at forbyde nedrivninger af bevaringsværdige bygninger, hvor der ikke er en god grund til at rive bygningen ned.
Løsgænger Henrik Arens var dog ikke klar med den store tillidserklæring til politikerne i København. Han åbnede derfor op for, at man i Aarhus skal gå ind og lave bevarende lokalplaner for at sikre sig, at bygningerne ikke bliver revet ned.
– Det ville være interessant, hvis der bliver lavet noget lovændring ovre på Christiansborg. Min tillid til, at det sker derovre, inden jeg er gået på pension, den er bare ufatteligt lille. Så jeg vil hellere begynde at arbejde på bevarende lokalplaner, inden det sker, for jeg tror, at alt er revet ned, inden der kommer til at ske noget derovre, sagde han.
– Vi måske skal øve os i at blive lidt bedre til at passe på den by, vi forvalter
Rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K), glædede sig over den brede opbakning til projektet.
– Dette er jo en proces, som i virkeligheden har været en konservativ hjertesag. Det er et forsøg på at give os i byrådet et redskab til at blive bevidste om, hvad det er for en byudvikling, vi gerne vil have. Bag ved den ligger der jo selvfølgelig også en tanke om, at vi måske skal øve os i at blive lidt bedre til at passe på den by, vi forvalter, sagde rådmanden.
Læs også: Politiker vil sætte stopper for ulovligt byggeri i Aarhus
Han påpegede, at et naturligt næste skridt vil være at overveje, om der er nogle områder, der skal laves bevarende lokalplaner for.
– Det er ikke kun den enkelte bygning, der skaber værdi. Det er helhederne, det er kvarterne, det er fornemmelsen af at bevæge sig gennem en by, hvor man kan mærke dens historie og dens puls, sagde Nicolaj Bang, og afsluttede med at slå fast, at der kommer flere runder.
Frem mod 2025 skal hele Aarhus Kommune systematisk gennemgås med en tættekam. Samtlige ejendomme opført til og med 1969 skal vurderes. Herefter skal ske en vurdering hvert femte år af bygninger, der er opført fra og med 1970.
Adresserne på de bevaringsværdige bygninger i Marselis, Fredensvang og Langenæs kan ses i dette dokument fra side 33-57.
