Ved at bruge de rigtige materialer med lavere klimapåvirkning vil fem ud af seks typer bygninger kunne holde sig inden for de nye 2025 klimakrav til byggeriet.
Og prisen er under 3 procent højere end ved traditionelle materialer. Det viser en ny analyse fra Rambøll, oplyses det i en pressemeddelelse.
Til sommer 2025 strammes klimakravene til nybyggeri i Danmark med nye lovbestemte grænser for, hvor meget CO2 nye bygninger må udlede. Mindre end 15 procent af de bygninger, vi har i dag, lever op til de nye grænseværdier, ifølge Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD). Det betyder, at 85 procent af alle eksisterende bygninger skulle reducere deres CO2-udledning, hvis de skulle bygges i dag.
Men hvor meget kan man egentlig reducere en bygnings klimapåvirkning ved 1-til-1 at udskifte de nuværende traditionelle materialer med best-in-class materialer med en lavere klimapåvirkning inden for samme kategori? Det har Rambøll søgt svar på i en ny, teoretisk analyse.
I analysen har Rambøll regnet på, hvorvidt seks konkrete, eksisterende bygninger af forskellig type ville kunne efterleve de nye CO2-krav ved at udskifte bygningernes nuværende materialer med best-in-class materialer med lavere klimapåvirkning.
– Vores analyse vidner om, at efterlevelse af kravene i høj grad afhænger af valget af de rette, klimavenlige materialer, udtaler Nikolaj Haaning, chef for innovation og bæredygtighed i Rambølls byggeridivision i Danmark og ansvarlig for analysen.
– Ved at vide, hvilke materialer, der er mest kosteffektive i forhold til at reducere CO2, kan vi ved de fleste typer byggerier nå under de nye grænseværdier med best-in-class materialer med lavere klimapåvirkning uden at øge udgifterne nævneværdigt. Det er utroligt positive nyheder både for bygherrers pengepung og for klimaet.
Læs også: Rambøll lancerer åben LCA-database med klimadata på 130 byggerier
Han understreger samtidigt, at de mest bæredygtige materialer, er dem vi ikke bruger. Her er der meget at hente på CO2-budgettet ved at optimere designet af bygningerne helt fra starten af. Det kræver ifølge Nikolaj Haaning, at rådgiverne – både ingeniør og arkitekt – kommer ind i de helt tidlige faser af udviklingen af projektet.
– Det er i de tidlige faser, at de store beslutninger om design og valg af materialer til specielt de bærende konstruktioner tages. Ved at have rådgiver tidligt inde i udviklingen af projektet, kan bygherre få det fulde overblik over konsekvenserne af sine valg for bygningens design, klimaaftryk og business case, siger han.
Analysen viser, at:
- Fem ud af de seks undersøgte bygninger ville kunne holde sig inden for de nye 2025 grænseværdier med en udskiftning til best-in-class materialer med lavere klimapåvirkning. Det konkrete reduktionspotentiale på tværs af de seks bygninger er 2,07–3,01 CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år ved udskiftning til best-in-class materialer med lavere klimapåvirkning.
- Best-in-class materialer med lavere klimapåvirkning er ikke nævneværdigt dyrere end deres traditionelle modpart. Kun i en af de undersøgte bygninger vil det være 2,45 procent dyrere at skifte til best-in-class materialer med lavere klimapåvirkning. For de resterende bygninger medfører udskiftning til best-in-class materialer en omkostningsstigning på under 1 procent.
- Der hvor man høster mest på CO2-reduktion er, når man udskifter konventionelle betonkonstruktioner som vægelementer, huldæk og insitu-støbte betonkonstruktioner med best-in-class produkter indenfor disse kategorier.
- Etplansbyggerier med højt til loftet som industri- og logistikbygninger vil blive udfordret i at efterleve de nye klimakrav, selv ved en udskiftning af materialerne til best-in-class materialer med lavere klimapåvirkning. Udfordringen for etplansbygninger med højt til loftet er, at de har en relativ høj klimabelastning per kvadratmeter og at strikse krav til brandsikkerhed ofte forhindrer brugen af biogene materialer. Disse byggerier kræver derfor omhyggelig planlægning, design og udførelse for at overholde klimakravet.
Om analysen LCA whitepaper – 2025 LCA-lovkrav
- Når nye bygninger skal bygges i dag, er det især valget af materialer, der afgør bygningens klimaaftryk. Det skyldes, at driftsenergien fra en bygning fra 2025 og frem kun står for cirka 9 procent af en bygnings samlede klimaaftryk. Resten af klimaaftrykket stammer fra den indlejrede CO2 i byggematerialerne samt en mindre del fra byggeprocessen.
- Rambøll har undersøgt, hvorvidt konkrete, eksisterende bygninger af forskellig type ville kunne efterleve de nye 2025 klimakrav til nybyggeri ved mere bæredygtige materialevalg.
- I analysen indgår seks forskellige typer eksisterende bygninger: et betonkontor, et trækontor, en daginstitution, en industribygning og to etageboliger.
- I analysen har Rambøll regnet på betydningen af at udskifte materialerne i bygningerne 1-til-1 med best-in-class materialer med en lavere klimapåvirkning. Fokus har dermed ikke været på at udskifte materialer til andre typer, for eksempel beton til træ, men på at vælge det bedste produkt indenfor den samme kategori, som projektet allerede er designet med.
- Rambøll har i analysen regnet på klimaaftryk og pris på samlet 38 forskellige materialer på tværs af de seks byggerier.
- Analysen er gennemført i august og september måned 2024.
Kilde: Rambøll.
Om de nye klimakrav til nybyggeri fra 2025
- CO2-grænseværdien strammes og differentieres på baggrund af bygningstype. For eksempel for etage- og kontorbygninger bliver grænseværdien 7,5 CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år mod 12 i dag.
- Omfanget af nybyggeri, der er omfattet af klimakravene, udvides, herunder vil ferieboliger og uopvarmede bygninger over 50 kvadratmeter, såsom parkeringshuse og lagerbygninger, blive omfattet, samt tilbygninger (for enfamiliehuse og lignende dog kun hvis de er på over 250 kvadratmeter).
- Byggeprocessen (A4 og A5) bliver også omfattet af en CO2-grænseværdi. Det bliver en selvstændig CO2-grænseværdi på 1,5 CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år.
- Der er også fastsat endnu strammere grænseværdier gældende fra 2027 og 2029
Kilde: Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger.
