Kortere rejsetider og hyppigere offentlig transport vil betyde øget tilgængelighed til Øresundsregionens arbejdsmarked og Skandinaviens største lufthavn i København.
Samfundsøkonomisk betyder det, at for hver krone, der investeres i en Øresundsmetro, får samfundet 1 krone og 23 øre tilbage.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra WSP, som står bag en analyse, der er udarbejdet for Øresundsmetroen.
Analysen beskriver hvordan finansiering, organisation, ejerskab, drift og samfundsnytte hænger sammen.
– Et projekt som Øresundsmetroen kan realiseres med alternativ finansiering, billetindtægter og en velkendt organisationsmodel fra både Stockholm og København. Forsigtigt beregnet bliver den faktiske byggeomkostning 15 milliarder kroner, og de penge får samfundet igen, siger Leif Gjesing Hansen, projektleder for Øresundsmetroen i Malmø Stad.
At bygge en Øresundsmetro under Øresund vil koste omkring 40 milliarder kroner. Men med billetindtægter og driftsomkostninger fratrukket bliver den faktiske omkostning mellem 11 og 15 milliarder kroner. Med de samfundsøkonomiske effekter, som Øresundsmetroen giver, betaler investeringen sig tilbage, lyder det fra WSP.
Omkostningsspændet afhænger af, hvilken gennemsnitsrente og afbetalingstid – 40 eller 50 år – man kalkulerer med. Måden at beregne infrastrukturprojekter på adskiller sig mellem Sverige og Danmark.
– Man kan sige, at 11 milliarder er det bedste udfald, og 15 milliarder er prognosen med både livrem og seler, siger Leif Gjesing Hansen.
Omkostninger dækkes af billetindtægter
Hovedparten af Øresundsmetroens omkostninger dækkes af billetindtægter over en 40-årig periode, mens finansieringen af anlægget kunne bestå af en kombination af midler fra EU-tilskud, fremtidige indtægter fra Øresundsbroen, statslig, kommunal og regional medfinansiering, private investorer samt lån. Den samlede finansiering skal deles mellem Sverige og Danmark.
Her er nogle af mulighederne:
- I mellemstatslige infrastrukturprojekter som Øresundsmetroen vurderes potentialet for EU-støtte til at kunne udgøre mellem 20 og 40 procent.
- Mulighederne for privat investering gennem f.eks. pensions- og investeringsfonde vurderes til at kunne udgøre cirka 16 procent.
- I Sverige meddelte den svenske regering i efteråret 2024, at den foreslår at fremtidige indtægter efter 2029 fra den svenske del af Øresundsbroen skal bruges til investeringer i nye infrastrukturprojekter i Øresundsregionen.
– En bred finansiering vil være nødvendig for mange fremtidige infrastrukturprojekter. Det er signalet i både Sverige og Danmark, siger Leif Gjesing Hansen.
For at tage lån og drive projektet mellem to lande er der behov for en organisation, der udgår fra et fællesejet selskab, for eksempel Øresundsmetroen AB. Modellen for Øresundsmetroen bygger på tidligere anvendte konstruktioner.
Den ligner både Metroselskabet, som driver Københavns metro, og Stockholmsforhandlingen, som står bag udbygningen af nye metrolinjer i Stockholm.
Udvidet arbejdsmarked og kortere rejser
Mange vil drage fordel af en Øresundsmetro. Størst nytte og bedre livskvalitet får indbyggerne i Øresundsregionen med kraftigt reduceret rejsetid på en bæredygtig måde. Pendling til og fra arbejde plus øvrige fritidsrejser beregnes til at blive 40.000 rejser om dagen i 2040. Med Øresundsmetroen får man på 20 minutter direkte adgang til blandt andet arbejdsmarked, kultur forretningsmuligheder på den anden side af sundet.
Ved at flytte den lokale persontrafik fra Øresundsbroen gives der også mere plads til for eksempel godstransport.
Den store samfundsøkonomiske effekt af Øresundsmetroen, målt i samfundsmæssige indtægter og innovation, findes i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet. Tallene taler for sig selv: Skåne har næsten ti procents arbejdsløshed, Malmø tolv procent. Udviklingen er desuden negativ.
København har tre procents arbejdsløshed og danske arbejdsgivere skriger efter forskellige typer medarbejdere. I fremtiden forudses endnu større mangel på arbejdskraft.
I en ny rapport skriver Greater Copenhagen, at hvis 10 procent af de arbejdsløse i skånske kommuner tæt på Danmark får job i Danmark, anslås den økonomiske gevinst til 1,6 milliarder kroner om året. Hvis andelen stiger til 30 eller 50 procent, kan gevinsterne stige med henholdsvis 4,6 og 7,8 milliarder kroner.
Bredere økonomiske effekter
WSP har i sin analyse undersøgt eksempler på bredere økonomiske effekter kaldet “Wider Economic Benefits” (WEB), som rækker ud over de direkte økonomiske effekter som følge af Øresundsmetroen.
Det er blandt andet øget tilgængelighed til arbejdsmarkedet i Øresundsregionen og Københavns Lufthavn, der giver ringe i vandet.
En anden værdiskaber er by- og forretningsudvikling, ikke mindst omkring nye stationer på den svenske side. Når man regner med WEB, bliver det langsigtede afkast for Øresundsmetroen 1,23 kroner per investeret krone.
Eksperterne hos WSP, som har international erfaring fra flere lignende projekter, har vurderet, at Øresundsmetroen har bedre samfundsøkonomisk rentabilitet end de seneste metroprojekter i både Stockholm og København.
