Østerbo vil bygge 80 boliger i etagebyggeri i træ på Boulevarden i Vejle. Visualisering: Ravn Arkitektur.
Østerbo vil bygge 80 boliger i etagebyggeri i træ på Boulevarden i Vejle. Visualisering: Ravn Arkitektur.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Med afsæt i Vejle Kommunes hjemløsestrategi ønsker Vejle Kommune og Østerbo, at opføre 81 almene boliger på Boulevarden 74.

I dag anvendes den 19.000 kvadratmeter store grund til parkering, ligesom der er etableret en sportsplads, som primært anvendes af Midtbyskolen til idrætstimer.

En ny lokalplan skal dog give mulighed for, at der kan bygges fire punkthuse i tre-fire etager.

“Boligerne får en attraktiv placering langs åen og skal have en arkitektonisk udformning, som er stedet værdigt. Boligerne opføres som træbyggeri”, fremgår det af et notat fra Vejle Kommune.

Læs også: Lokal udvikler vil bygge nye boliger i Vejle

“Der opføres 59 familieboliger og 22 ungeboliger, hvor beboerne i familieboligerne kan være rollemodeller for unge mennesker, der er i risiko for at ende som hjemløse. Der skal være fællesfaciliteter, der giver gode muligheder for socialt samvær mellem beboerne”, fremgår det videre.

Østerbo har fået udarbejdet skitser til projektet af den lokale tegnestue Ravn Arkitektur.

Vejle Kommune udarbejdede i 2019 en hjemløsestrategi med henblik på at halvere antallet af hjemløse. Ifølge kommunen var det især oplagt at se på unge under tredive år, der er eller er i risiko for at blive hjemløse.

Derfor igangsatte Vejle Kommune en proces med en række interessenter for at få formuleret et boligprojektet og indretningen af de enkelte boliger til målgruppen.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling