Boozt får hovedkvarter i Krystallen

Bootz flytter hovedkontoret fra Malmø til Krystallen ved Kalvebod Brygge i København. Ejendommen ejes af Dades.

Boozt flytter hovedkontoret fra Malmø til København, hvor tøjgiganten rykker ind i den ikoniske Krystallen ved Kalvebod Brygge nær Langebro og Politigården.

– Den strategiske beslutning om at etablere Boozts hovedkvarter i en hovedstad giver os den bedst mulige platform til at vokse og udvikle vores forretning i overensstemmelse med vores langsigtede ambitioner, udtaler Hermann Haraldsson, der medstifter og administrerende direktør for Boozt, i en pressemeddelelse.

Læs også: Nyt hotel ved Kalvebod Brygge på tegnebrættet

Tidligere har Nykredit haft hovedkontor i bygningen, der i 2016 blev solgt til Dades i en handel, som også omfattede Glaskuben. Bygningerne skiftede dengang hænder for i alt 1,5 milliarder kroner.

Boozt forventer at flytte ind i det nye hovedkvarter i første kvartal 2026.

Krystallen omfatter 7.000 etagemeter fordelt på seks etager. Bygningen er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects, der også står bag Glaskuben.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling