Circle K er i fuld gang med omstillingen til en fremtid med elbiler. Ansatte i den landsdækkende trælastkoncern, Davidsen Tømmerhandel, kan allerede oplade virksomhedens firmabiler hjemme i carporten, på farten og på sigt på deres arbejdsplads.
Det skriver energi- og brændstofleverandøren i en pressemeddelelse.
– Vores mål er, at hver fjerde nyindregistrerede elbil solgt på erhvervsmarkedet skal lades på en Circle K lader. For at realisere det mål samarbejder vi med en række leasingfirmaer, som hjælper med at få vores erhvervsløsning ud til deres kunder, udtaler konstitueret administrerende direktør for Circle K Danmark, Peter Rasmussen.
Circle K forventer en fremtidig markedsandel på 25 procent på elmarkedet, hvilket svarer koncernens nuværende markedsandel for fossilt drevne erhvervskøretøjer.
Allerede i år forventer Circle K at etablere flere tusinde ladere hos virksomheder og hjemme hos deres medarbejdere.
Læs også: Ny ladepark ved Fynske Motorvej
Davidsen Tømmerhandel har testet Circle K’s nye erhvervsløsning siden november 2023.
– For at gøre arbejdsdagen mest effektiv for vores medarbejdere er det centralt, at bilerne både kan lades på farten, hjemme hos den enkelte og på sigt også på Davidsens lokationer i hele landet. Vi lægger vægt på, at løsningen er nem at anvende og administrere for den enkelte firmabilsbruger og vores økonomiafdeling, fortæller Jesper Godskesen, der er Facility Chef hos Davidsen Tømmerhandel.
Siden 2020 har Circle K etableret tre nye lynladepladser om ugen for at imødekomme danskernes voksende behov for hurtig og pålidelig opladning.
Inden sommeren 2024 fordobles antallet af lynladepladser til 450. Inden 2030 vil Circle K have 1.300 lynladepladser fordelt på stationer i hele landet. Samlet investerer Circle K mere end 1 milliard kroner i ladeinfrastruktur. Hertil kommer en massiv investering i at etablere Circle K som en førende leverandør på erhvervsmarkedet.
Circle K vil være førende leverandør på markedet for opladning af firmabiler
- Ifølge en undersøgelse udført af Norstat for Circle K Danmark foregår 44 procent af alle opladninger af erhvervskøretøjer på arbejdspladsen, mens 32 procent bliver opladt hjemme i carporten.
- En ladeboks inklusive standard-installation koster 7.995 kroner eksklusive moms samt et månedsabonnement på 99 kroner.
- Circle K erhvervskort kan anvendes til at lade på farten, på arbejdspladsen og hjemme.
- Alt samles på én faktura, så der kan foretages en simpel, præcis og automatisk tilbagebetaling af el-omkostninger til medarbejderen.
- Circle K har 209 butikker, 29 truck-stationer, 181 Ingo-stationer og 3.308 medarbejdere i Danmark.
- Læs mere om Circle K´s nye erhvervsløsning.
Kilde: Circle K Danmark.