De danske kommuner tjente i 2023 helt præcis 1.081.070.247 kroner på parkering.
Det er ny rekord, lyder det i en pressemeddelelse fra FDM, som står bag opgørelsen.
Knap 792 millioner kroner kommer fra betalingsparkering og beboerlicenser, mens de 289 millioner kroner kommer fra parkeringsafgifter.
Dermed er kommunernes bruttoindtægter fra parkering på 10 år vokset med knap 300 millioner kroner, skriver FDM.
Ikke overraskende er København igen den kommune, der har den suverænt højeste indtægt på 649 millioner kroner, og det kommer nok heller ikke som nogen overraskelse, at Aarhus, Frederiksberg, Aalborg og Odense følger på de næste pladser. Storbykommunerne øgede alle deres parkeringsindtægter i 2023, oplyser FDM.
Læs også: Ny indretning af Gothersgade har ført til færre parkeringsbøder
– Der er ingen tvivl om, at det bliver dyrere for bilisterne at parkere, og for nogle kommuner er det en belejlig indtægt, der bruges til at betale udgifter, der intet har med bilister eller infrastruktur at gøre. Dertil kommer, at kommuner kun må indføre betalingsparkering af trafikadfærdsregulerende årsager, siger chefkonsulent i FDM Dennis Lange.
Men selvom reglerne på området er klare, kan nogle kommuner ikke modstå fristelsen og forsøger at indføre betalingsparkering for at dække huller i budgettet. Tidligere har Bornholms Regionskommune i to omgange forsøgt at indføre betalingsparkering med det formål at få et provenu, og sidste år indførte Helsingør Kommune betalingsparkering.
“Betalt parkering er en måde at få lidt indtjening til en slunken kommunekasse”, lød begrundelsen ifølge FDM.
Også Silkeborg Kommune ønsker at udvide sin betalingsordning, da der også her er behov for flere indtægter, udtaler Dennis Lange.
Læs også: Parkeringspladser på Aarhus Ø koster op mod en halv million
– Det går naturligvis ikke, at det er bilisterne, som må holde for, når der skal findes ekstra penge. Det er et ulovligt formål. Vi har tidligere efterlyst, at man mindskede kommunernes incitament til at stramme parkeringsskruen. Det viser eksemplerne, at der er behov for, siger Dennis Lange.
– De seneste års eksempler på kommuner, der med åbne øjne bryder loven, rejser spørgsmålet, om kommunerne overhovedet skal have lov til at have betalingsparkering. Det står i hvert fald klart, at den nuværende model efterlader for stor fristelse for flere kommuner til at bruge betalingsparkering som finansieringskilde i strid med reglerne.
FDM har indbragt Helsingør Kommunes betalingsordning for Ankestyrelsen, som i øjeblikket behandler sagen.
57 kommuner har i dag parkeringskontrol og 25 betalingsparkering.
