Danske Udlejere og DI Ejendom indgår samarbejdsaftale

Danske Udlejere og DI Ejendom har indgået en samarbejdsaftale omkring koordinering af politiske initiativer til fordel for ejendomsbranchen.

Danske Udlejere og DI Ejendom arbejder for at sikre bedre rammer for ejendomsvirksomheder i Danmark.

Det har de to organisationer nu indgået en samarbejdsaftale omkring, skriver DI Ejendom i en pressemeddelelse.

– Det er vigtigt, at ejendomsbranchen styrker sit image og forståelsen for den centrale rolle, som vi spiller i by- og samfundsudvikling. Og det er kun er muligt ved at sikre gode rammevilkår for ejendomsvirksomheder i Danmark, udtaler bestyrelsesleder i DI Ejendom, Per W. Hallgren, Jeudan.

Parterne vil koordinere politiske initiativer og understøtte hinanden.

Læs også: Ny analyse: Flere kvinder vælger ejendomsbranchen til

Danske Udlejere bidrager især med indsigt i lejeretlige problemstillinger og udvikling inden for såvel bolig som erhverv samt ejendomsmarkedets muligheder og trusler.

DI Ejendom bringer viden om erhvervspolitiske agendaer inden for eksempelvis skat, planlov og energiregulering.

– Danske Udlejere har specielt stor viden omkring lejelovgivningen, og dermed hvilke regler, der er gældende mellem lejere og udlejere eller med andre ord, mellem brugere og entreprenører – mens DI Ejendom har meget bred viden omkring skabelsen af de rammer, som lejere og udlejere opererer indenfor – såvel i boliger, som i lokalområder, udtaler formand for Danske Udlejere Keld Frederiksen, Advokatfirmaet Keld Frederiksen.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling