Det er ikke et urimeligt synspunkt, for så vidt angår beskatning, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Men en formueskat vil være til stor skade for privatejede virksomheder, som ikke nødvendigvis har bredere skuldre end deres danske konkurrenter, der er udenlandsk ejede.
Lad os tage et eksempel:
Vi forestiller os et almindeligt privatejet dansk ejendomsselskab med en ejendomsportefølje på for eksempel 2,5 milliarder kroner, en egenkapital på 1 milliard kroner og en realkreditgæld på 1,5 milliarder kroner. Et sundt og velkonsolideret selskab, og en velhavende familie bag, hvis midler er bundet i ejendomsselskabet.
Selskabet har årlige nettoindtægter før renter på for eksempel 4 procent af ejendomsporteføljen og renteudgifter på 3 procent af gælden. Det giver selskabet et regnskabsmæssigt overskud før skat på 55 millioner kroner.
Lad os for nemheds skyld antage, at det skattemæssige overskud er lig det regnskabsmæssige overskud. Derfor skal selskabet betale 22 procent i skat af 55 millioner kroner, så der er cirka 43 millioner kroner tilbage til konsolidering (herunder afdrag), investeringer i forbedringer og tilkøb af ejendomme med videre.
Ejeren hæver en sædvanlig direktørløn i selskabet. Det betyder, at han eller hun for at kunne betale formueskat skal trække udbytte ud. Vi forudsætter, at direktøren er gift. Formueskatten bliver derfor 0,5 procent af 950 millioner kroner, det vil sige 4,75 millioner kroner. For at betale denne formueskat skal ejeren trække godt 8 millioner kroner ud som udbytte – der skal jo betales 42 procent i udbytteskat.
Det betyder, at selskabet kan konsolidere sig med cirka 35 millioner kroner – overskuddet efter skat på 43 millioner kroner minus udbyttet.
Var det eksakt samme selskab ejet af en kapitalfond, ville konsolideringen være 43 millioner kroner. Et kapitalfondsejet selskab med den helt samme virksomhed, drift og overskud vil således kunne konsolidere sig 23 procent stærkere end et familieejet selskab. Og dette selskab ville på 10 år med rentes rente-effekten have yderligere omkring 100 millioner kroner egenkapital og med realkreditfinansiering i alt 250 millioner kroner ekstra at investere for – i forbedringer af ejendomme, i nybyggeri, i yderligere investeringer.
Og den dag, der måtte komme en krise med øget tomgang og stagnerende indtægter, bliver det værre. Hvis den kapitalejede virksomhed får et resultat på 0, skal den naturligt nok ikke betale selskabsskat – mens den privatejede stadig er nødt til at udlodde 8 millioner kroner i udbytte, ikke for at ejeren kan bruge dem til tant og fjas, alene for at muliggøre, at ejeren betaler sin formueskat.
Indførelsen af en formueskat vil således afgørende svække familieejede danske ejendomsvirksomheder – og for den sags skyld virksomheder i andre brancher – i forhold til deres konkurrenter med andre ejerformer, herunder udenlandsk ejede virksomheder.
En formueskat lyder besnærende – den går jo kun ud over dem med store formuer. Men er det god politik at lægge yderligere byrder på de virksomheder og danske virksomhedsejere, som i forvejen bidrager med store skattebetalinger, til skade for deres konkurrencekraft i forhold til deres udenlandsk ejede konkurrenter?
Men det bliver som altid godt for rådgiverne …
Jo mere skat, jo mere komplicerede skatteregler, desto bedre for revisorer og advokater. Og der bliver travlt.
Ved at sprede ejerskabet til den familieejede virksomhed på børn og børnebørn får hver af ejerne et bundfradrag på 25 millioner kroner – og 50 millioner kroner, hvis de er gift. Det hjælper. Og skulle man være så heldig at have børn og børnebørn under 18 år, lyder det ifølge Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen som om, at de umyndige slet ikke skal betale formueskat, ligegyldigt hvor stor formuen er. Det bliver dyrt at fylde 18 år …
Familieejede ejendomsselskaber kan også overveje at lade sig børsnotere. Det er en kendt sag, at de fleste mindre, børsnoterede ejendomsselskaber handles med en betydelig rabat til indre værdi – og vupti – ved at børsnotere en i børsmæssig sammenhæng helt uinteressant aktie, kan man sænke sin formueskat med måske 20, 30 eller 40 procent.
Er der til gengæld tale om et spændende vækstselskab med en børsværdi mange gange indre værdi, er det fristende at afnotere selskabet, da man må forstå, at unoterede selskaber skal optages til indre værdi i formueopgørelsen.
Lad nu være at belaste danskejede virksomheder med yderligere byrder i forhold til deres udenlandsk ejede konkurrenter
Det er muligt, at det er god politik at reducere klassekvotienterne for de yngste skolebørn. Men det må i et offentligt budget med udgifter på 1.400 milliarder kroner være muligt at finde anden finansiering end at straffe familieejede danske virksomheder. De behøver ikke særbehandling, blot de behandles ligesom deres udenlandsk ejede kolleger og konkurrenter.
