Et nyt familiehus ved det nye Aalborg Universitetshospital skal tilbyde trygge rammer tilfamilier, hvor enten børn eller forældre er alvorligt syge.
Udbuddet af byggeriet er overstået, og det bliver Granly Tømrer- og Snedkerforretning, der skal være totalentreprenør nybyggeriet.
Det skriver Region Nordjylland i en pressemeddelelse.
Læs også: Ny plan for plejehjem og 56 familieboliger i Nørresundby
– Jeg glæder mig over, at TrygFonden har støttet os i at kunne få bygget et nyt og moderne familiehus, og at vi nu er så langt, at vi har kunnet finde en totalentreprenør til at bygge det for os, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V) og tilføjer:
TrygFondens Familiehus Aalborg vil bestå af et stort familiehus, der vil rumme 10 familielejligheder. Dertil vil være en række fællesarealer og faciliteter til de familier, der får et ophold i familiehuset.
Der er med udgangspunkt i den frivillige bæredygtighedsklasse fastsat skærpede krav til bygningens CO2-aftryk, hvilket blandt andet afspejler sig i materialevalg, hvor byggeriet udføres med trækonstruktion og træbeklædning.
Læs også: Salg af byggeret til ældreboliger kan finansiere ny kunstgræsbane i Aalborg
I TrygFonden glæder man sig over de visioner, der er i det kommende byggeri og til at se det blive taget i brug af familier i 2026.
– Familiehuset i Aalborg er vores fjerde hus i Danmark. Vi har særdeles gode erfaringer fra de tre andre. Her er selve udformningen og designet af husene vigtige for familiernes oplevelse af at have et reelt fristed, udtaler Rie Odsbjerg Werner.
Byggeriet sættes i gang i løbet af juni 2025, og familiehuset vil stå klar til brug i slutningen af 2026. Det er ganske kort tid efter, at det meget forsinkede hospital efter den nuværende plan åbner.
Om det nye familiehus
- TrygFondens Familiehus Aalborg skal drives som en selv-ejende institution, når det står færdigt.
- Værelserne udbydes til sponsorater, som skal indgå i driften.
- TrygFonden har støttet opførelsen med godt 25 millioner kroner.
Kilde: Region Nordjylland.