Entreprenørkoncern forfremmer tidligere lærling til markedschef

Han startede i sin tid som tømrerlærling i den landsdækkende entreprenørkoncern, hvor han nu forfremmes til markedschef.

AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Malte Rasmussen, markedschef for Raunstrups Bygningsservice. Foto: PR.
Malte Rasmussen, markedschef for Raunstrups Bygningsservice. Foto: PR.

Entreprenørkoncernen Raunstrup finder ny chef internt. Malte Rasmussen, der startede som tømrerlærling i virksomheden, bliver forfremmet til markedschef for Raunstrups Bygningsservice.

Hans forfremmelse er et led i en strategisk ambition om at øge andelen af faste kunder i entreprenørkoncernens landsdækkende bygningsserviceforretning, oplyses det i en pressemeddelelse.

– Jeg er stolt over at være del af en så ambitiøs og professionel virksomhed som Raunstrup. Nytænkning og visioner bliver prioriteret højt, og det er vores helt klare mål at sætte nye standarder for branchen. Vi vil skabe den sælgende organisation, og jeg ser meget frem til at være med til at sikre det i fremtiden, siger Malte Rasmussen, markedschef for Raunstrup Bygningsservice.

– Når vi taler om vækst, og det er jo hele vores grundlag, så er vi yderst bevidste om, at vi skal gøre det organisk. Det skal ske på baggrund af gode kunderelationer og partnerskaber. Det ligger i hele tankegangen i Raunstrup, og det er vores overbevisning, at det er den måde, man skaber den bedste forretning.

Hos Raunstrup kigger man ikke kun ind i omsætningforøgelse. Udnævnelsen af den nye markedschef har også grund i en strategisk plan frem mod 2030 om medarbejdertilknytning, fremgår det.

Virksomheden udviklede for år tilbage en karriereplan til håndværkere, taksatorer og byggeledere og har i år iværksat endnu et internt lederkursus.

– Strategien er yderst essentiel for øget tilknytning af medarbejdere, og Malte er som taget ud af den plan, da han har været hos os siden sin tid som tømrerlærling, siger Søren Kristensen, direktør i Raunstrup.

Administrerende direktør Søren Kristensen, Raunstrup. Foto: PR.
Administrerende direktør Søren Kristensen, Raunstrup. Foto: PR.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil over 22 procent af samtlige faglærte i den danske arbejdsstyrke trække sig tilbage frem mod 2035, og Danmark kommer i 2030 til at mangle 100.000 faglærte.

Det er blandt andet på den baggrund, at Raunstrup har sat hårdt ind på deres medarbejdertilknytning og onboarding af nye medarbejdere.

– Bygge- og anlægsbranchen er særligt hårdt ramt, og kampen om håndværkere og ledere er benhård. Derfor bliver vi nødt til at kigge på det område med et særligt fokus og ved at lægge en klar strategisk plan, siger Søren Kristensen.

– Dygtige håndværkere er vores største aktiv, så vores fremtidige udvikling er dybt afhængig af, hvorvidt vi kan tilknytte medarbejdere, videreuddanne dem og deres ressourcer og kompetencer bedst muligt.

Raunstrup havde i 2023 en omsætning på 685 millioner kroner, mens årets resultat endte på 14,5 millioner kroner.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling