AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Fast Ejendom kommer ud af 2022 med vækst på bundlinjen. Resultatet af den primær drift før værdireguleringer udgjorde i 2022 37,1 millioner kroner mod 36,6 millioner kroner i 2021. Det samlede resultat efter skat landede på 113,5 millioner kroner mod 77 millioner kroner året før.

Direktør i Fast Ejendom, Torben Schultz, betegner i en selskabsmeddelelse året som tilfredsstillende for Fast Ejendom.

– På trods af den geopolitiske uro med blandt andet stigende inflation og renter, som har påvirket den mere transaktionsdrevne del af ejendomsmarkedet, har vi i et solidt lejemarked fortsat vores momentum fra 2021 i vores udlejningsbestræbelser. Dette medfører, at vi fastholder niveauet for lejeindtægter på samme niveau som for regnskabsåret 2021, på trods af at lejeindtægterne fra tre ejendomme frasolgt i 2022 ikke, eller kun delvist, indgår som lejeindtægt i 2022, udtaler han.

Ejendommenes lejeindtægter udgjorde 77 millioner kroner mod 77,5 millioner kroner på trods af frasalg af ejendomme i 2022. Korrigeret for frasolgte ejendomme, ville lejeindtægterne i 2021 udgøre cirka 73,2 millioner kroner.

De samlede omkostninger vedrørende ejendomme udgjorde i 2022 26,7 millioner kroner mod 29 millioner kroner i 2021. Resultat af ejendommenes drift udgjorde i 2022 50,3 millioner kroner mod 48,5 millioner kroner i 2021.

Selskabets ejendomme blevet værdireguleret med 121,3 millioner kroner.

– Værdireguleringerne på i alt 121 millioner kroner er et konkret udtryk for, at vores udlejningssituation er blevet mærkbart forbedret, kombineret med at lejeniveauerne er løftet markant hen over året, dels som følge af højere end budgetterede pristalsreguleringer, og dels som følge af indgåelse af en række lejeaftaler på gunstigere vilkår end forventet, hvilket igen – i en række tilfælde – har medført et løft i markedslejeniveauerne, udtaler Torben Schultz.

Udlejningsgraden er øget fra 80,1 procent primo året til 85,3 procent ved årets afslutning.

– Såfremt den mere udviklingstunge Ringager 2–4 i Brøndby ikke indgår i beregningen, udgør udlejningsgraden 92,8 procent, påpeger Torben Schultz.

Ejendommenes dagsværdi, inklusive projektejendomme, udgør ultimo året 1,33 milliarder kroner mod 1,2 milliarder kroner ultimo 2021.

I forhold til ejendomsporteføljens værdi udgør netto gælden (Loan to Value) ultimo året 44,4 procent mod 54,6 procent i 2021.

Selskabets egenkapitale udgør ultimo året 599 millioner kroner mod 485 millioner kroner ultimo 2021.

Fast Ejendom forventer i 2023 et resultat af primær drift før værdireguleringer på omkring 48 millioner kroner. Stigningen på godt 11 millioner kroner kan i al væsentlighed henføres til en positiv udvikling i udlejningsgraden og regulering af lejeindtægterne med udviklingen i NPI.

Selskabets pengestrøm fra driftsaktiviteten forventes i 2023 at være i niveauet +18 millioner kroner. Det øgede resultat af primær drift før værdireguleringer mere end modsvares af øgede finansielle omkostninger som følge af stigende renter generelt, men også renteomkostninger relateret til den igangværende ombygning til boliger på Baltorpvej i Ballerup, skriver Fast Ejendom.

– Vi er startet det nye år godt, og ved indgangen til 2023 er Selskabet langt i dialogen med en række potentielle lejere, og vi forventer således en fortsat en stigende udlejningsgrad, som nok må forventes hovedsageligt at ske i Ringager 2-4 i Brøndby, udtaler Torben Schultz.

Fast Ejendom investerer i sekundært beliggende ejendomme i udkanten af de større byer i Danmark. Selskabet ejer 34 ejendomme med beliggenhed primært i yderområderne i hovedstadsområdet, Odense og Aarhus.

Fast Ejendom: Hoved- og nøgletal

Hovedtal i tusinde kroner

2022

2021

Totalindkomstopgørelse
Lejeindtægter 77.018 77.498
Resultat af ejendommenes drift 50.345 48.494
Værdireguleringer af investeringsejendomme 121.334 83.160
Bruttoresultat 171.679 131.654
Resultat af primær drift 158.452 119.766
Resultat af primær drift før værdireguleringer 37.118 36.606
Finansielle poster, netto -10.451 -9.579
Resultat før skat 148.001 110.187
Årets resultat 113.523 77.005
Balance
Langfristede aktiver 1.330.640 1.126.210
Kortfristede aktiver 72.092 141.399
Selskabskapital 5.319 5.319
Egenkapital 598.691 485.011
Langfristede gældsforpligtelser 771.948 741.944
Kortfristede gældsforpligtelser 32.093 40.654
Balancesum 1.402.732 1.267.609
Investering i langfristede aktiver 98.271 30.494
Antal aktier i omløb, styk 2.570.979 2.570.979
Pengestrøm fra
Driftsaktivitet 18.980 26.599
Investeringsaktivitet -3.040 -13.806
Finansieringsaktivitet -8.365 8.984
Årets pengestrømme 7.575 21.777
Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling