Markedet for små boliger i København er præget af skruppelløse, private udlejere og sorte penge.
Det er i hvert fald den oplevelse, som medlem af borgerrepræsentationen, Emil Sloth Andersen (Å), har fået på baggrund af sine personlige erfaringer med boligjagt i hovedstaden.
Det indledte han med at fortælle, da politikerne i borgerrepræsentationen den 30. maj skulle behandle hans medlemsforslag om at afskaffe den omstridte 95 kvadratmeter-regel.
– Lyssky, uhæderlige, kummerlige vilkår. Det er det, som rigtigt mange københavnere oplever, når det gælder jagten på de små lejeboliger i København. De er kropumulige at få fat i, de er omgærdet af kaos, de er alt, alt, alt for dyre. Og det skyldes særligt, at udbuddet af de små lejligheder er alt, alt, alt for lille. Og alligevel har vi så siden 2005 haft en 95 kvadratmeter-regel, som er alt for lidt omdiskuteret, sagde Emil Sloth Andersen.
Oprindeligt blev 95 kvadratmeter-reglen indført for at trække pengestærke familier til hovedstaden. Reglen er blevet lempet over et par omgange, men der er fortsat et krav om, at 50 procent af nybyggede boliger skal være minimum 95 kvadratmeter i gennemsnit.
– Og hvem går det ud over? Det er dem på de laveste indkomster. Det er singlerne, det er de enlige ældre, det er sosu-assistenten, lavindkomst-børnefamilierne. Det er dem, der bliver benhårdt ramt af denne politik, sagde Emil Sloth Andersen, da han argumenterede for, at reglen skal afskaffes.
Han mødte dog ikke synderlig stor opbakning fra sine kolleger i borgerrepræsentationen. Foruden de tre medlemmer fra Alternativet stemte kun Ole Birk Olesen (LA) for forslaget om af afskaffe 95 kvadratmeter-reglen. De øvrige 47 medlemmer af borgerrepræsentationen stemte imod.
Medlem af teknik- og miljøudvalget, Astrid Aller (SF), påpegede endda, at der er blevet bygget for mange små boliger, siden den seneste opblødning af 95 kvadratmeter-reglen. Det har ført til, at børnefamilier bliver nødt til at flytte ud af byen, sagde hun.
– I SF synes vi, at man skal gå den anden vej. Man skal i stedet se på, om man ikke skal skrue op for kravet, lød det fra Astrid Aller.
– Vi har behov for at sikre, at der også bliver bygget boliger, som er over de 95 kvadratmeter i gennemsnitsstørrelser, understregede hun med henvisning til Boligredegørelsen 2023.
Boligredegørelsen viser, at der er blevet bygget omkring 20.000 små og mindre boliger gennem de seneste år. Den viser dog også, at det samlede antal af små boliger kun steget med knap 10.000 siden 2008, hvilket blandt andet skyldes, at omkring 9.000 mindre lejligheder siden 2008 er blevet lagt sammen til 4.700 nye og større lejligheder.
I forbindelse med behandlingen af sagen blev der afgivet protokolbemærkninger med ønsker om, at boligstørrelser i København skal diskuteres frem mod en kommende Kommuneplan 2024.
Aktuelt er godt 100 helårsboliger på 50 kvadratmeter eller derunder udbudt til salg i Københavns Kommune, viser et opslag på Boliga.
Den billigste er en 35 kvadratmeter stor ejerlejlighed på Frederikssundsvej i Brønshøj. Ejerlejligheden er til salg for 495.000 kroner hos Estate, som kan oplyse, at prisen er væsentligt lavere end for tilsvarende lejligheder i området. Og det er der en grund til.
Lejligheden ligger i nemlig i en bygning på en lejet grund. Lejeforholdet er reguleret af en lejeaftale som udløber i 2037, hvorefter ejendommen og bygningen uden kompensation tilfalder udlejer af grunden. Ejerforeningen har tidligere været i dialog med ejer af grunden omkring frikøb, men det er der indtil videre ikke opnået enighed om.
Boligstørrelser skal diskuteres frem mod Kommuneplan 2024
I forbindelse med behandlingen af medlemsforslaget fra Alternativet blev der afgivet to protokolbemærkninger.
Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
“Den kommende kommuneplan skal skabe rammerne for en bedre styring af boligbyggeriet i København, så vi også i fremtiden kan sikre at København bliver en blandet by med boliger til mennesker i forskellige aldre og forskellige livssituationer til huslejer, der er til at betale. Der skal bygges boliger til både de unge, de ældre og singlerne med behov for mindre boliger, og der skal være boliger, der egner sig til familier, hvor forældrene bor sammen såvel som til enlige forældre og skilsmisseforældre. Det er afgørende, at der i fremtiden bliver boliger med huslejeomkostninger, som er til at betale for borgere med almindelige indtægter. For at kunne opnå det, er det væsentligt, at vi frem til vedtagelsen af kommuneplanen får diskuteret alle de tænkelige modeller for regulering af boligstørrelser og boligindretning.”
Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”De seneste år er gennemsnitsstørrelsen på nye boliger i København faldet markant og mængden af nye, større boliger er ligeledes faldet. København skal også være en by for børnefamilier, men desværre kan byen ikke imødekomme deres behov. Derfor er de aktuelle greb vigtige for at ændre udviklingen og sikre en by, hvor børnefamilier også kan bo. Partierne ser frem til, i tiden frem mod kommuneplan 2024 skal vedtages at diskutere forskellige modeller som skal sikre en by med blandede boligstørrelser.”
Kilde: Københavns Kommune.
