Gammel mølle i Store Merløse er sat til salg

I Store Merløse mellem Holbæk og Ringsted er en 168 år gammel mølle med værtshus i kælderen blevet sat til salg for 2,2 millioner kroner.

AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Udstrup Mølle på Udstrupvej 40 ved Store Merløse mellem Holbæk og Ringsted er blevet sat til salg, skriver Boliga.

Den gamle mølle, der blev opført i 1856, ligger på en 9.930 kvadratmeter stor grund på toppen af Hesselbjerg-bakken.

Her får du ikke bare en bolig med historie, men også en række sjove og usædvanlige detaljer.

Kælderen er indrettet som en komplet smugkro med en bar, brune tæpper, borde, bænke og et fungerende fadølsanlæg.

Møllen har i dag har mistet sine vinger og er blevet ombygget til en 122 kvadratmeter stor bolig i fire plan. Boligen rummer seks værelser samt yderligere 16 kvadratmeter kælder.

Det specielle hus rummer blandt andet et moderne snedkerkøkken lavet af træ fra ejendommens egen grund, en hyggelig opholdsstue, to værelser på første sal og et unikt soveværelse indrettet i de gamle møllestensvægge, skriver Boliga.

Møllen er sat til salg hos EDC Hvalsø, der oplyser, at der er “rig mulighed for dyrehold”.

“Her er noget af den smukkeste natur som Sjælland kan byde på, med udsigter, åbne vidder og skovområder så langt øjet rækker. Udover natur er hverdagens fornødenheder heller ikke langt væk”, skriver mægleren om ejendommen.

Udstrup Mølle er registreret som en villa og har en udbudspris på knap 2,2 millioner kroner. Ejerudgiften er 1.684 kroner om måneden.

Ifølge Boliga er lignende boliger i området i gennemsnit til salg i 122 dage, og der gives typisk en prisrabat på 0,9 procent.

Et opslag i tingbogen afslører, at den nuværende ejer af Udstrup Mølle i 2016 overtog ejendommen for 1,1 millioner kroner, hvor købesummen blandt andet omfattede arv/gave og er beløb til anlægsbidrag til vej.

Se møllen her.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling