Gammel politistation omdannes til seniorbofællesskab

Freja Ejendomme solgte i sommeren 2022 den gamle politistation på Tangevej i Ribe. De nye ejere har plan for et seniorbofællesskab på vej.

AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Tidligere politistation og sygehus på Tangevej i Ribe omdannes til seniorbofælleskab. Foto: Freja Ejendomme.
Tidligere politistation og sygehus på Tangevej i Ribe omdannes til seniorbofælleskab. Foto: Freja Ejendomme.

I juni 2022 købte Hajø Ejendomme den gamle politistation på Tangevej 4A i Ribe af Freja Ejendomme for 7,4 millioner kroner.

Statens ejendomsselskab havde forinden overtaget ejendommen fra Bygningsstyrelsen, og efterfølgende blev den så sat til salg via erhvervsmæglere fra EDC Erhverv Poul Erik Bech i Esbjerg.

Køberen, Hajø Ejendomme, ejes af Hans Jørn Thyssen og hans søn Palle Thyssen Bruun, som ligeledes er medejer af Gånsager Tømrer- og Snedkerforretning.

Allerede i oktober 2022 kunne sidstnævnte over for JyskeVestkysten løfte sløret for, hvad fremtiden byder på for den gamle politistation.

Tidligere politistation og sygehus på Tangevej i Ribe omdannes til seniorbofælleskab. Illustration fra lokalplanen.
Tidligere politistation og sygehus på Tangevej i Ribe omdannes til seniorbofælleskab. Illustration fra lokalplanen.

– Målet er at omdanne den gamle politigård til et seniorboligmiljø, som ud over et antal lejligheder vil omfatte faciliteter til fællesspisning, gæsteværelser, gårdmiljø med overdækket grillplads og udekøkken samt eksempelvis hobbyrum, sagde Palle Thyssen Bruun dengang til avisen.

Projektet kræver en lokalplan, og den er på vej.

LÆS OGSÅ: BEVARINGSVÆRDIG EJENDOM OMDANNES TIL SENIORBOFÆLLESSKAB

Planen skal gøre det muligt at omdanne politistationen til et seniorbofællesskab med 12 etageboliger samt en pedelbolig på op til 150 kvadratmeter som erstatning for det nyere garageanlæg, der delvist rives ned.

Desuden skal den give mulighed for, at der kan etableres 150 kvadratmeter erhverv.

Tidligere politistation og sygehus på Tangevej i Ribe omdannes til seniorbofælleskab. Illustration fra lokalplanen.
Tidligere politistation og sygehus på Tangevej i Ribe omdannes til seniorbofælleskab. Illustration fra lokalplanen.

Den knap 1.680 kvadratmeter store ejendom ligger på en godt 4.130 kvadratmeter stor grund. I gården ligger bygningen på 216 kvadratmeter, der indeholder otte garager og fire rum.

Hovedbygningen vurderes som bevaringsværdig med en høj værdi, og omdannelsen skal derfor udføres nænsomt.

Hovedbygningen blev opført i 1905 som sygehus til Ribelund, og omkring 1983 blev den så omdannet til politistation. I samme ombæring blev garageanlægget syd for hovedbygningen etableret.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling