Her er de nominerede til Københavns smukkeste nybyggeri

Nu kan man afgive sin stemme til publikumsprisen i forbindelse med Københavns Kommunes årlige Bygningspræmiering.

AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Københavns smukkeste nybyggeri skal findes, og alle kan være med til at bestemme, hvilken af de otte nominerede, der skal løbe med titlen.

Siden 1903 har Københavns Kommune præmieret smukke bygninger, bymiljøer og anlæg. Og siden 2018 har københavnerne selv kunne give deres mening til kende ved at stemme til publikumsprisen.

– Bygninger og rummene mellem bygninger, der hvor man lever livet, er afgørende for, om et område er rart at bo og opholde sig i. Det har betydning for vores måde at leve på – og det skaber værdi for københavnerne. Det er vigtigt at præmiere bygninger, bymiljøer og anlæg i nutiden, for det er med til at forme den by, vi kommer til at bo i i fremtiden, udtaler kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) i en pressemeddelelse.

De nominerede er BIG’s hovedkvarter, Karens Minde Aksen, Naturpark Amager, Nordøstamager Skole, Operaparken, Plads 23, Rød Lagerbygning, Århusgadekvarteret.

Man kan stemme på Sin favorit frem til den 28. april 2024. Det gør man på Publikumspris | Københavns Kommunes hjemmeside.

De otte nominerede

Århusgadekvarteret

Århusgadekvarteret i Indre Nordhavn har ifølge Københavns Kommune gennemgået en omfattende transformation fra et lukket industrielt havneområde i Københavns frihavn til et mangfoldigt og livligt bykvarter, der åbner sig mod både byen og vandet.

Bygherre: By & Havn.
Projekthold: Cobe og Sleth

Århusgadekvarteret i Nordhavn. Foto: Francisco Tirado.
Århusgadekvarteret i Nordhavn. Foto: Francisco Tirado.

BIG’s hovedkvarter

På spidsen af Sundmolen i Nordhavn, blandt lagerbygninger og maritim infrastruktur, står BIGs nye 4.488 kvadratmeter store hovedsæde, som huser 350 af tegnestuens ansatte.

Hovedkvarteret er konstrueret af LM Byg, som BIG er medejer af, og BIG har dermed ageret både bygherre, ejer, designer samt entreprenør på projektet. Udviklet i samarbejde med Unicon og Aalborg Portland, er huset bygget med en ny type cement, der består af 30 procent ler, hvilket reducerer CO2-udledningen med 25 procent sammenlignet med traditionel cement.

Bygherre: BIG – Bjarke Ingels Group
Projekthold: Ansvarlig partnere Bjarke Ingels og Finn Nørkjær, projektleder Ole Elkjær-Larsen. design lead Frederik Lyng og projektarkitekt Jesper Boye Andersen

BIG's hovedkvarter i Nordhavn. Foto: Rasmus Hjortshøj.
BIG’s hovedkvarter i Nordhavn. Foto: Rasmus Hjortshøj.

Rød Lagerbygning

Projektet på J. C. Jacobsens Gade i Carlsberg Byen er en omfattende transformation af en historisk fredet industriejendom fra 1883, der oprindeligt blev anvendt til opbevaring af korn, lager og værksted, men nu er forvandlet til 6.000 kvadratmeter stor domicilejendom.

Bygherre: CapMan
Projekthold: ACT Architects, EKJ Rådgivende Ingeniører, SN Consult (Byggeleder), Rasmus Friis (Råhusentreprenør), Sweco Architects, Briq

Nordøstamager Skole

Nordøstamager Skole på Holmbladsgade på Amager Københavns nyeste folkeskole. Den deler ifølge Københavns Kommune et fælles klassisk arkitektonisk udtryk og materialevalg med tegl og træ.

Bygherre: Byggeri København
Projekthold: Christensen & Co, Kjaer & Richter, 1:1 Landskab, Lyngkilde, Ingeniørfirmaet Sori, Via trafik, DBI, NCC Danmark

Nordøstamager Skole. Foto: Niels Nygaard.
Nordøstamager Skole. Foto: Niels Nygaard.

Naturpark Amager

Besøgspunkterne i Naturpark Amager skal ifølge Københavns Kommune præmieres for sin enkle og præcise måde at oversætte det store landskab til koncentrerede oplevelser – for at give parkens gæster bedre adgang til de enestående naturoplevelser, fysisk som såvel som gennem en tydeligere fortælling om landskabet: her sameksisterer natur, leg, friluftsliv og fordybelse.

Bygherre: Partnerskabet bag Naturpark Amager ved Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Dragør Kommune og By & Havn
Projekthold: Lytt Architecture, Adept, Systra Danmark, JAC Studios og Bark Rådgivning

Naturpark Amager. Foto: Lytt Architecture og Adept.
Naturpark Amager. Foto: Lytt Architecture og Adept.

Operaparken

En af Københavns mest attraktive byggegrunde ikke blevet bebygget, men beplantet. Operaparken er et nyt grønt frirum midt i Københavns Havn. Centralt i parken ligger et væksthus med café og toiletfaciliteter. Under parken findes et parkeringsanlæg i to etager til Operaens gæster og offentligheden.

Bygherre: Operaparkfonden – bygget ved donation fra A.P. Møller Fonden
Projekthold: Cobe, Vita, Via Trafik, DBI, Lüchninger Meyer Hermansen, Hansson & Knudsen, Bauer, Redtz Glas og Façade, HSM Industri, GK Danmark, Bravida Danmark, Høyrup & Clemmesen, KONE, Phønix Tag, Jakon, Areo, Terrazzo.dk, Raadvad Maleren, Snedkerierne, OKNygaard, Palmproject Europe, Scanview Systems, Zurface, Retail Reflexions og Vector Foiltech

Operaparken. Foto: Francisco Tirado/Cobe.
Operaparken. Foto: Francisco Tirado/Cobe.

Karens Minde Aksen

Karens Minde Aksen på Wagnersvej kombinerer håndtering af op til 15.000 kubikmeter regnvand med udvikling af områdets parker, byrum og natur.

Bygherre: Københavns Kommune og Hofor
Projekthold: Schønherr, WSP og Vida Local

Karens Minde Aksen. Foto: Thomas Vesterbæk og Jens Juel Thiis Knudsen / Schønherr.
Karens Minde Aksen. Foto: Thomas Vesterbæk og Jens Juel Thiis Knudsen / Schønherr.

Plads23

Overskydende materialer fra Grønttorvets transformationsproces bruges til at skabe en spisehuset Plads23 på Grønttorvet i Valby.

Bygherre: Ny Valby Udvikling ved FB Gruppen & Ingcon
Projekthold: Lendager og Sori VVS

Plads 23. Foto: Giedre Skucaite.
Plads 23. Foto: Giedre Skucaite.

Om Publikumsprisen

  • De nominerede er valgt blandt 33 indstillede projekter med ibrugtagning mellem den 1. oktober 2022 og den 31. december 2023.
  • Københavns Kommune har præmieret smukke bygninger, bymiljøer og anlæg siden 1903. Bygningspræmieringen lægger vægt på, at byggeriet tager udgangspunkt i stedets særlige karakter og bidrager til oplevelsen af København som en by med kvalitet i bymiljøet.
  • Publikumsprisen blev uddelt for første gang i 2018, hvor over 2.000 stemmer blev afgivet. Dengang løb Axel Towers med den fornemme titel. I 2023 vandt Bispebjergs Helende Haver. Her havde 3.156 afgivet deres stemme.

Kilde: Københavns Kommune.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling