Der findes efterhånden et utal af priser inden for erhvervslivet. Det gælder ikke mindst inden for bygge- og ejendomsbrancherne. Her kan man til tider få fornemmelsen af, at arkitekter og bygherrer skal dukke sig for ikke at få kastet en pris efter sig i tide og utide.
Men så findes der også de priser, der som søde appelsiner gerne må lande i turbanen. Visse priser er er særligt eftertragtede på grunde af den prestige og omtale, der følger med.
Mipim Awards hører til den kategori. Prisen uddeles hvert år i forbindelse med den store messe i sydfranske by Cannes. I finder messen sted den 14.-17. marts, og der forventes over 23.000 delegerede fra godt 90 lande.
Arrangørerne har nu annonceret finalisterne til prisuddelingen. Vinderne vil blive offentliggjort ved Mipim-uddelingsceremonien den 16. marts på Palais des Festivals i Cannes.
Finalisterne kommer fra 22 lande, hvor Frankrig med seks nominerede projekter er det land, der har flest nominerede projekter. Derefter følger Kina og Tyskland med hver fire projeker og Belgien, Spanien, Storbritannien og USA med hver tre projekter.
To danske projekter er desuden blandt de nominerede. Det er Dalum Papirfabrik i Odense, som er tegnet af C.F. Møller Architects. Her omdannes de gamle fabriksbygninger i Odense til en ny bydel med 450 boliger.
Dertil kommer projektet KB32 i København, som er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Her er DSB’s gamle godsbanehotel fra 1960’erne blevet transformeret til et åbent kontordomicil i seks etager.
Derudover er flere udenlandske projekter med danske arkitekter blandt de nominerede. Det gælder blandt andet Hotel Niko på Kreta og Quay Quarter Tower i Sydney. Begge projekter er tegnet af 3XN.
Desuden er BIG blandt de nominerede med boligprojektet Sluishuis i Amsterdam og med det 178.000 kvadratmeter store Fuse Valley i Portugal. Projektet er blevet betegnet som “det portugisiske Silicon Vally”.
Ud over de sædvanlige kriterier fokuserer juryen i år på, hvordan projekter søger at forbedre det byggede miljøs udsigter i overensstemmelse med ESG-målene. De seks nøglekriterier er “bæredygtighed”, “integration af projektet i dets miljø og samfund”, “kvaliteten af brugeroplevelsen”, “økonomisk bidrag”, “konceptets originalitet” og “arkitektoniske kvaliteter”.
– Vi gennemgik 180 projekter, og vi så nogle virkelig lovende fremskridt med hensyn til bæredygtighed på størstedelen af projekterne. Især var der interessante tendenser blandt udviklingsprojekterne mod at fokusere på etablering af fællesskaber som en del af udviklingen, udtaler juryformand, François Trausch.
Vinderne udvælges af stemmer fra både juryen og deltagerne på Mipim. Derudover vil juryen uddele en ekstra pris – “Special Jury Award”, som går til deres favoritprojekt blandt alle.
Kategorierne omfatter blandt andet “Bedste nye udviklingsprojekt” med det samlede areal mindre end 150.000 kvadratmeter, “Bedste nye mega-bebyggelse” på mere end 150.000 kvadratmeter, “Bedste kultur-, sports- og uddannelsesprojekt”, “Bedste hospitality, turisme- og fritidsprojekt”, “Bedst renovering”.
Herunder finder du de nominerede til Mipim Awards 2023. Danske islæt er markeret med fed.
De nominerede til Mipim Awards 2023
Bedste alternative projekt
Circularium
Bruxelles, Belgien
Arkitekt: 51N4E
Udvikler: –
Deloitte University EMEA
Bailly-Romainvilliers, Frankrig
Arkitekt: Dubuisson Architecture
Udvikler: Nexity
Roche Diagnostics Strategic Master Planning
Multiple Tucson, Suzhou, San Cugat
Arkitekt: Skidmore, Owings & Merrill, ZGF Architects, battleiroig
Udvikler: Roche Diagnostics
Øvrige: Taisei Corporation
Scholen Van Morgen
Flandern, Belgien
Arkitekt: 70 forskellige nationale og internationale arkitektvirksomheder
Udvikler: Staten (Uddannelsesministeriet)
Bedste kultur-, sports- og uddannelsesprojekt
Al Wasl Plaza
Dubaï, De Forenede Arabiske Emirater
Arkitekt: Adrian Smith + Gordon Gill Architecture
Udvikler: Expo 2020 Dubai LLC
Hong Kong University of Science and Technology, Guangzhou (HKUST)
Guangzhou, Kina
Arkitekt: Kohn Pedersen Fox Associates
Udvikler: Hong Kong University of Science and Technology
Royal College of Art
London, Storbritannien
Arkitekt: Herzog & de Meuron
Udvikler: Royal College of Art
The Museum of the Future
Dubaï, De Forenede Arabiske Emirater
Arkitekt: Killa Design
Udvikler: North 25
Bedste hospitality, turisme- og fritidsprojekt
Banyan Tree AlUla
AlUla, Saudi-Arabien
Arkitekt: AW² architecture & interiors
Udvikler: Royal Commission for AlUla i samarbejde med the French Agency for AlUla Development
Hotel Niko
Agios Nikolaos, Kreta
Arkitekt: 3XN
Udvikler: Hines
Lanserhof Sylt
Sylt, Tyskland
Arkitekt: ingenhoven associates
Udvikler: LHS Grund 5 GmbH
Shangri-La Shougang Park
Beijing, Kine
Arkitekt: ingenhoven associates
Udvikler: Lissoni Casal Ribeiro
Bedste industri- og logistikprojekt
Havlog – Connecting flows
Le Havre, Frankrig
Arkitekt: Les Ateliers 4+
Udvikler: PRD
New manufacture de haute horlogerie Audemars Piguet
Le Locle, Schweiz
Arkitekt: Pierre Liechti Architectes
Udvikler: –
Panattoni Danfoss BTO
Warsaw, Polen
Arkitekt: Lokale tegnestuer fra Polen og Danmark
Udvikler: Panattoni
Passaic Logistics Center
Passaic, New Jersey, USA
Arkitekt: KSS Architects
Udvikler: IDI Logistics
Bedste blandede projekt
Morland mixite capitale
Paris, Frankrig
Arkitekt: Calq Architecture og David Chipperfiel Architect
Udvikler: Emerige
Msheireb Downtown Doha
Doha, Qatar
Arkitekt: Fatima Mohamed Fawzy
Udvikler: Msheireb Properties
Norblin Factory
Warsaw, Polen
Arkitekt: Prc Architekci
Udvikler: Capital Park Group
Bedste kontorprojekt
425 Park Avenue
New York, USA
Arkitekt: Lord Norman Foster fra Foster + Partners
Udvikler: L&L Holding Company
Biome
Paris, Frankrig
Arkitekt: Agence Jouin Manku – YMA / Yrieix Martineau Architecture
Udvikler: Bouygues Batiment Idf – Renovation Privee
Post Luxembourg Headquarters
Luxembourg, Luxembourg
Arkitekt: Metaform Architects
Udvikler: Post Luxembourg
Quay Quarter Tower
Sydney, Australien
Arkitekt: 3XN
Udvikler: AMP Capital
Bedste renovering
Betonsilo
Düsseldorf, Tyskland
Arkitekt: ingenhoven associates
Udvikler: harbour properties
KB32
Copenhagen, Denmark
Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Architects
Udvikler: Genesta
Metal 57
Boulogne-Billancourt, Frankrig
Arkitekt: Dominique Perrault Architecture
Udvikler: BNP Paribas Immobilier
Procuratie Vecchie
Venice, Italien
Arkitekt: David Chipperfield Architects Milan
Udvikler: Generali Real Estate
Bedste boligprojekt
Collegium
Zottegem, Belgien
Arkitekt: Studio Farris Architects
Udvikler: Vanhout Projects
Hospitalment Yotsuyadaikyocho
Tokyo, Japan
Arkitekt: Nikken Housing System Ltd.
Udvikler: Hulic Co., Ltd.
One Park Drive
London, England
Arkitekt: Herzog & de Meuron
Udvikler: Canary Wharf Group
Sluishuis
Amsterdam, Holland
Arkitekt: Bjarke Ingels Group (BIG) & Barcode Architects
Udvikler: Vorm Ontwikkeling B.V.
Bedste byomdannelsesprojekt
Atelier Gardens
Berlin, Tyskland
Arkitekt: MVRDV
Udvikler: Fabrix
Galataport Istanbul
Istanbul, Tyrkiet
Arkitekt: Masterplan: Dror + Gensler, Cruise Planning, Konsulent: BEA, Facade Design and Creative Consultants, Tanju Ozelgin and Arif Ozden of TO Studio, Architect of Record: Norm Mimarlik • Interior Designer of the Terminal: Autoban • Interior Designer of the Peninsula Istanbul: Zeynep Fadillioglu Design
Udvikler: Dogus Group, BLG Capital
Norblin factory
Warsaw, Polen
Arkitekt: PRC Architekci
Udvikler: Capital Park Group
Shunde OCT Harbour PLUS | Shunde Joy Marina
Foshan, Kina
Arkitekt: Shenzhen Huahui Design Co.,Ltd. and Laguarda Low Architects
Udvikler: OCT Development Co., Ltd.
Bedste nye udviklingsprojekt
Confluence – B1 C1 Nord
Lyon, Frankrig
Arkitekt: Baumschlager Eberle Architects, PetitDidierPrioux Architects, Atelier de ville en ville
Udvikler: Nexity
Fuse Valley
Matosinhos, Portugal
Arkitekt: BIG – Bjarke Ingels Group
Udvikler: Castro Group & Farfetch
Dalum Papirfabrik
Odense, Dalum, Danmark
Arkitekt: C.F. Møller Architects
Udvikler: MT Højgaard
Roots in the Sky
London, Storbritannien
Arkitekt: Sheppard Robson
Udvikler: Fabrix
Bedste nye megaprojekt
Bosque Metropolitano
Madrid, Spanien
Arkitekt: Madrid City Council Urban Development Area
Udvikler: Madrid City Council Urban Development Area
Four Frankfurt
Frankfurt am Main, Tyskland
Arkitekt: UNStudio
Udvikler: Groß & Partner Grundstücksentwicklungsgesellschaft mbH
La Baie des Rois
Libreville, Gabon
Arkitekt: FMCT is the master planner of the project
Udvikler: FMCT and private partners
Parc De L’alba · Cerdanyola Del Vallès (Barcelona)
Barcelona, Spanien
Arkitekt: Incasòl
Udvikler: Incasòl
Juryen
Jury ledes af François Trausch, Global CEO & CIO for Allianz Real Estate, og følgende medlemmer:
Véronique Bédague, administrerende direktør for Nexity, Frankrig
Stéphanie Bensimon, chef for fast ejendom, Ardian Frankrig, Frankrig
Kai-Uwe Bergmann, partner, Bjarke Ingels Group, Danmark
Aaron Block, medstifter og administrerende partner, Metaprop, USA
Mikkel Bulow Lehnsby, formand og stifter, NREP, Danmark
Akim Daouda, administrerende direktør, GIS, Gabon
Hala El Akl, Senior Director for ESG & Operations, Oxford Properties, Storbritannien
Guy Grainger, Global Head of Sustainability Services & ESG, JLL, UK
Ann Gray, præsident, RICS, Storbritannien
Karim Habra, chef for Europa og Asien-Stillehavsområdet, Ivanhoe Cambridge, Frankrig
Regine Leibinger, Partner, Barkow Leibinger, Tyskland
Katarzyna Zawodna-Bijoch, President & CEO, CEE Region, Skanska Commercial Development Europe, Polen