AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

I år 2000 var der 31.775 hotelværelser i Danmark, men om tre år vil det antal være fordoblet.

Ifølge en prognose fra Horesta vil der på basis af de nuværende planer for nybyggerier være 61.769 værelser i 2026.

Ifølge brancheorganisationen er der alene fra 2019 til i dag er der blevet opført 7.000 nye hotelværelser, og de vil over de næste tre år blive suppleret af yderligere 4.100.

Udviklingen i antallet af hotelværelser i Danmark i perioden 1992-2023. Kilde: Danmarks Statistik.
Udviklingen i antallet af hotelværelser i Danmark i perioden 1992-2023. Kilde: Danmarks Statistik.

– Vores tal viser, at investeringslysten på det danske hotelmarked fortsat er stor. Ikke helt så stor som de seneste fem år, men stadig markant. Det danske marked er attraktivt for både danske og udenlandske investorer, som trods de senere års byggeboom stadigvæk ser uudnyttede muligheder, udtaler Jeppe Møller-Herskind, som er kommerciel direktør i Horesta.

De seneste fire-fem år har udviklingen været drevet af vækst i København, hvor der mellem 2019 og 2023 er kommet 23 procent flere værelser til.

Men i de kommende år vil det særligt være markedet i de større provinsbyer som Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Horsens, Herning og Kolding, der vokser. I perioden 2024-2026 bliver der nemlig opført 2.600 nye hotelværelser i Jylland og på Fyn, mens der på Sjælland er 1.500 værelser på vej, lyder det i prognosen fra Horesta.

Gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse af af hotelværelser i Danmark i perioden 1992-2023. Tallet for 2023 er foreløbige for årets første ni måneder. Kilde: Danmarks Statistik.
Gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse af af hotelværelser i Danmark i perioden 1992-2023. Tallet for 2023 er foreløbige for årets første ni måneder. Kilde: Danmarks Statistik. (Klik for større version).

Brancheorganisationens analyse viser også, at 60 procent af de nye værelser i København frem mod 2026 etableres af en international hotelkæde.

I 1992 var der i alt 28.800 hotelværelser i Danmark, og kapacitetsudnyttelsen lå gennemsnitligt på 49 procent fordelt på alle årets måneder.

I 2022 var der 55.800 hotelværelser i Danmark, og kapacitetsudnyttelsen lå gennemsnitligt på 58 procent fordelt på alle årets måneder.

Indtil videre ligger kapacitetsudnyttelsen i 2023 på 61 procent i gennemsnit i årets første ni måneder.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling